Spørg

Hvad er forskellen på tilgivelse og forsoning?

I nogle situationer bør tilgivelse føre til forsoning. Dér, hvor stridende parter skal leve sammen, enten fordi de er borgere i det samme land, eller fordi de er medlemmer af den samme familie, bør forsoning være et mål, fordi det i høj grad gavner og forbedrer livskvaliteten hos de involverede parter, forklarer Anton Eg Andersen, der er teolog og psykolog.

Hvad er forskellen på tilgivelse og forsoning, spørger en læser. Teolog og psykolog Anton Eg Andersen svarer og bruger blandt andet Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela som eksempel på begreberne

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvad er forskellen på tilgivelse og forsoning?

Venlig hilsen
Inge

Svar:Kære Inge

Tilgivelse og forsoning er uden tvivl nært sammenhængende, men alligevel er de forskellige. Lad os begynde med at definere tilgivelse:

Tilgivelse er et mentalt skift fra bestemte tanker og følelser af bebrejdelse og vrede – typisk baseret på en eller flere oplevelser af at være blevet forurettet af en anden. Bebrejdelsen og vreden kan også være rettet mod en selv, på grund af noget man har gjort eller ikke fik gjort, hvor man efterfølgende ikke kan tilgive sig selv. 

Tilgivelsen sker i tankerne og følelserne hos den, der tilgiver, som en proces, der foregår inden i en selv. En proces, hvor man giver slip på sine bebrejdelser og sin vrede, så man mentalt slipper det, som man før anså for utilgiveligt. 

I dette mentale skift vender man sig fra sit fokus på det fortidige, slipper det og vender sig til nutiden og den situation, som er nu. Den, der tilgiver, bliver herved sat fri til at leve nærværende i nutiden. 

Læs også: Skal man altid tilgive?

Tilgivelse er en mægtig, stærkt virkende og frisættende og livgivende kraft, som skaber forandring hos den tilgivende. Derfor er det først og fremmest noget godt, man gør for sig selv, når man tilgiver. 

Men tilgivelse fører ikke nødvendigvis til forsoning med modparten og genoptagelse af forholdet. Det er ikke givet, at forholdet skal genoptages. Mange forhold er kun fortidige og kan ikke blive nutidige.

Det at tilgive betyder, at du kan komme videre i livet. Enten alene med dig selv og din Gud, eller sammen med den anden part, hvor tilgivelsen bringer forsoning ind i forholdet mellem parterne. 

Hermed er vi fremme ved begrebet forsoning og forskellen på tilgivelse og forsoning. Tilgivelse indebærer ikke i sig selv, at det brudte forhold skal genoptages. Tilgivelse behøver kun at omfatte den tilgivende selv og behøver ikke at indebære, at du genoptager forholdet, hvorimod forsoning altid omhandler to parter, som har været i konflikt med hinanden. 

Læs også: Hvad står der i Bibelen om forsoning?

Forsoning kan bedst defineres som genoprettelsen af et brudt forhold mellem to parter, hvor relationen er gået i hårdknude eller i stykker typisk på grund af en uløst konflikt.

Forsoning rækker videre end tilgivelse og forudsætter altid tilgivelse i et eller andet omfang. Forsoning uden tilgivelse er ikke mulig.

Det stærkeste eksempel jeg kan tænke på, som illustrerer tilgivelse og forsoning, er situationen i Sydafrika efter apartheidstyret. Nelson Mandela, som var en fremtrædende leder af de sorte, blev udsat for den mest ydmygende behandling af det hvide styre og var fængslet gennem 27 år.

Da han blev løsladt, var det bemærkelsesværdige, at han ikke var bitter eller bar nag over det skete. Han havde tilgivet sine krænkere. Dermed var han fri til at agere nutidigt, hvilket førte til, at han blev Sydafrikas første sorte præsident.

I stedet for at tale om hævn talte han om behovet for forsoning og tilgivelse vel at mærke på en måde, hvor fortidens synder ikke blev fortiet. Gennem de såkaldte sandheds- og forsoningskommissioner blev der gjort op og tilgivet. 

Dermed blev der banet vej for, at det, som let kunne være endt i et blodbad, i stedet for blev en ny begyndelse, hvor de racer, der tidligere havde været adskilte, blev forsonede i fredelig sameksistens.

I nogle situationer bør tilgivelse føre til forsoning. Dér, hvor stridende parter skal leve sammen, enten fordi de er borgere i det samme land, eller fordi de er medlemmer af den samme familie, bør forsoning være et mål, fordi det i høj grad gavner og forbedrer livskvaliteten hos de involverede parter.

Forsoning er ikke let. Det kræver en indstilling af ydmyghed og generøsitet af begge parter, hvis det skal lykkes. Ofte vil der være behov for hjælp af en tredje part. Et eksempel på dette er konfliktmægling, som er en praksis, hvor man bevidst arbejder på det fælles mål at skabe forsoning mellem to parter i konflikt. 

Med venlig hilsen
Anton Eg Andersen
Teolog og psykolog

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.