Kan et barn begraves kirkeligt, hvis forældrene er meldt ud af folkekirken?

Det bedste råd, man kan give, er at lade være med at melde sig selv og sine børn ud, svarer sognepræst Kaj Bollmann

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvis forældre til børn under 18 år er udmeldt af folkekirken, hvordan så, hvis et af børnene dør og børnene er døbt og troende? 

Her tænker jeg begravelse samt gravsted. Hvordan ligger ”priserne” med hensyn til gravsted troende/ikke troende?

Venlig hilsen
MH

Svar

Kære MH

Det er et lidt kompliceret spørgsmål, fordi det ikke fremgår, om børnene er udmeldt af folkekirken sammen med forældrene, eller om de stadig er medlemmer, hvilket jo er muligt.

Juridisk set er det jo desværre ikke muligt at inddrage barnets tro i vurderingen, så hvis vi ser på formaljuraen alene, vil det, som jeg læser det, være sådan, at hvis barnet er medlem af folkekirken, gælder naturligvis reglerne for medlemmer af folkekirken uanset forældrenes medlemskab.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal det kristne begravelsesritual forstås?

Og tilsvarende, er barnet udmeldt af folkekirken sammen med forældrene, gælder reglerne for ikke-medlemmer, uanset dåb og tro, både med hensyn til begravelsen og med hensyn til pris for gravsted og så videre.

Nu er der imidlertid, især hvad angår begravelse/bisættelse jo mulighed for præsten for at handle efter konduite. En præst kan godt, hvis forholdene taler for det, foretage bisættelse/begravelse af et ikke-medlem, og i det nævnte tilfælde har jeg svært ved at forestille mig et nej. 

Derimod er det ikke præsten, der administrerer kirkegårdens takster. Her er der formentlig også muligheder for at dispensere i nogle tilfælde, men jeg kan ikke afvise, at man vil komme til at betale den udgift, der gælder for ikke-medlemmer.

LÆS OGSÅ: Kræver en speciel urne særlig tilladelse?

Spørgsmålets baggrund er formentlig den beklagelige tendens til, at voksne melder sig ud af folkekirken af økonomiske grunde uden at overskue de konsekvenser, det kan have både for dem selv og familien. 

Det fører til en række problemer, der er vanskelige både for familien og for kirken, fordi man jo ved udmeldelse fraskriver sig de rettigheder, som medlemskabet giver, både for sig selv og for eventuelt udmeldte børn under 18 år.

Man kan sige, det er småligt af folkekirken at nægte ikke-medlemmer kirkelige handlinger, og især da hvis det er børn, der ikke selv har bestemt deres udmeldelse. Derfor vil præster oftest gå et godt stykke for at imødekomme pårørendes alvorlige ønsker. Men omvendt må vi jo også holde fast i:

1) At udmelding er et signal om, at man ikke ønsker det, som folkekirken tilbyder.

2) At man ikke deltager i dækningen af de udgifter, som folkekirken har til de pågældende tilbud. Og ønsker man så at gøre brug af dem alligevel, må man betale de udgifter, man ikke via kirkeskatten har bidraget til at dække.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal kisten vende?

Det bedste råd, man kan give, er derfor naturligvis at lade være med at melde sig selv og sine børn ud, med mindre man er helt sikker på, at man hverken for sig selv eller for dem ønsker en kirkelig handling ved dødsfald eller i andre af livets situationer.

De konkrete takster på kirkegården er forskellige fra provsti til provsti, men er de fleste steder betydelig højere for ikke-medlemmer end for medlemmer. Taksterne er offentligt tilgængelige og kan i de fleste sogne enten ses på sognets hjemmeside eller fås ved henvendelse til kirke- eller kirkegårdskontoret.

Mange hilsner
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.