Hvordan siger jeg fra over for mænd?

Når jeg spørger par, hvad der irriterer dem mest ved den anden, svarer de ofte, at det er lidt underligt, for det er faktisk det, de blev forelsket i, skriver familieterapeut Steen Palmqvist. Foto: nikodash - Fotolia / Iris

Jeg er rent mentalt kørt ned over manglende støtte, kærlighed og tryghed. Hvordan udtrykker jeg mig klart nok til, at mænd forstår, at jeg har fået nok af at gå på hænder og fødder for dem, spørger en læser

Spørgsmål:

Tre lange forhold. Til tre mænd. Og jeg gider aldrig mere parforhold. Det er slut.
 
Der er bare nogen, der ikke forstår budskabet.

Hvordan udtrykker jeg mig klart nok til, at de forstår, jeg har fået nok af at gå på hænder og fødder for dem, til jeg ikke kan mere. Er rent mentalt kørt ned over manglende støtte, kærlighed, tryghed, sex, socialt liv og jobmangel og det at blive mor.

Der er altid problemer i et parforhold, når man skal tage hensyn til et andet menneske, der er grænser for hvad en enkelt person kan magte i parforholdets magt. Ønskede kun det bedste for dem, jeg har tilbragt tid med. Men jeg er kun herre over mig selv og mit liv. Jeg magter ikke flere skuffelser, som jeg selv skal tage ansvar for.

Helle

Svar:

Hej Helle.

Tak for din henvendelse.

Indledningsvis vil jeg gerne medgive dig, at det kan være rigtig svært at leve i et parforhold hele livet. Hovedårsagen til dette er, at vi stort set altid finder vores modsætning, når vi bliver forelsket. I begyndelsen er denne forskel til inspiration for os, men efterhånden som dagligdagen indtræffer, bliver det ofte til irritation – og en følelse af ikke at blive forstået. Når jeg spørger par, hvad der irriterer dem mest ved den anden, svarer de ofte, at det er lidt underligt, for det er faktisk det, de blev forelsket i.

Det er imidlertid rigtig svært at være så tæt på en anden person, som vi holder af og så ikke føle sig forstået – det er ikke til at holde ud. Men hvis vi forestillede os, at vi dannede par med en af samme slags som os selv, så ville parforholdet meget hurtigt havne i kedsomhed og trivialitet og derved blive rigtig tom for følelser – ligesom følelsen af at være elsket så ville forsvinde, for vi har jo ikke lyst til at blive elsket af et menneske, som vi keder os sammen med.

Vi må derfor nødvendigvis finde vores modsætning, så der til stadighed er små uoverensstemmelser, som skal løses – det er jo kun det, du kæmper for, som bevarer sin værdi – uden kamp mister alt sin værdi og bliver til noget kedeligt og selvfølgeligt.

Problemet er imidlertid, at hvis disse små kampe, som det hele begynder med, ikke bliver løst, kører ethvert parforhold mere og mere fast, da uløste konflikter har det med at bliver større og større – og da det jo ikke er til at holde ud at være tæt på et menneske, som vi har behov for at blive elsket af, men som nu er en, der vender os ryggen, ender vi med at forlade hinanden.

At blive sammen ville indebære større og større sorg og frustration. Nu er det så også sådan, vi vælger den samme partner igen, hvis det første parforhold går i stykker. Vi kan ganske enkelt ikke blive forelsket i andre end den ene type. I begyndelsen opleves det ikke sådan, tværtimod.

Vi føler som oftest, at dette her er noget helt anderledes, og at vi sikkert ikke har været forelsket i den første - men efter nogle få år, bliver det helt tydeligt, at I kommer til at sidde fast i de samme problemer – anden gang er man imidlertid mere ømskindet efter den første skilsmisse – og derfor giver vi generelt hurtigere op anden gang. Så er der også nogle generelle behov, der skal opfyldes.

For dit vedkommende (kvinden) er der et behov for at få en følelse af at være førsteprioritet i din partners liv. Hvis det sker, skabes der glæde og harmoni i dig, så du vil kunne overskue de konflikter, som vil opstå og derved medvirke til at få dem løst. Din partner kan imidlertid ikke finde ud af, hvordan du skal elskes, hvis du ikke fortæller ham det i blide vendinger – altså ikke som krav, men som ønsker.

For mandens vedkommende, har han et behov for at se, at det faktisk er lykkedes for ham at gøre sin partner lykkelig, så hun udtrykker glæde og taknemmelighed over, at han er til stede i hendes liv. Hvis han derfor ikke møder taknemmelighed for det, han gør, og ser glæden i hendes øjne, vil han trække sig, da det for ham er bedre ikke at forsøge at gøre hende lykkelig fremfor at prøve, og det mislykkes. Men selv om han trækker sig, vil han alligevel være frustreret og ofte skælde ud.

Når han så skælder ud, så giver det just ikke kvinden følelsen af at være valgt til som førsteprioritet – og så er den onde cirkel opstået: Du kritiserer, fordi du ikke bliver set nok af din mand, og han skælder ud, fordi du ikke udtrykker taknemmelighed – som du jo ikke gør, fordi han ikke vælger dig nok til og så videre. Løsningen er således ikke at skifte ud, men at løse de problemer, som opstår i erkendelsen af, at det ikke kun er den ene, som er årsag til problemerne, men begge to – og at vi generelt er lige gode om det.

Hvis vi har den erkendelse, så vil mange problemer kunne løses ved, at vi begynder med at påtage os ansvar for konflikten – og sige undskyld. De, der har prøvet det, ved, at det stort set er umuligt at skændes videre, hvis den ene har sagt undskyld. Et undskyld udfordrer den anden til også at tage ansvar for konflikten.

Det kan vi som regel finde ud af de første par år, medens forelskelsen er aktiv – men senere glemmer vi det og synes så, at det er den anden der skal komme først – og når to venter på, at den anden skal komme først, kommer begge til at vente længe – og forgæves. Det her er rigtig svært, da vi oftest er blinde for egne årsager til konflikter – men kan vi ikke finde ud af det, er det jo muligt at søge hjælp hos en parterapeut.

Med venlig hilsen
Steen Palmqvist 
Psyko- og familieteraupeut

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.