Hvordan forklarer jeg syndefaldet?

Hvordan forklarer jeg på bedst mulig vis, hvad syndefaldet er, og hvordan man kan komme ud af det, spørger en læser. Professor og dr.theol. Kurt E Larsen svarer

Spørgsmål:

Hej Brevkasse

Har lige et til spørgsmål: Hvad for nogle ting er rigtig vigtigt at have med, hvis man skal forklare på bedst mulig vis, hvad syndefaldet er, og hvordan man kan komme ud af det på?

Hvis I nu skulle finde på 4-5 vigtige historier inde for Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvad skulle jeg så komme ind på, synes I?

Mvh.
Stephanie 

Svar:

Kære Stephanie
 
Hvad er syndefaldet? Ifølge det Gamle Testamentes første kapitler valgte de første mennesker, Adam og Eva, at overtræde Guds udtrykkelige bud. En overtrædelse kalder man også synd.

Synd betyder noget med at ramme forbi målet – og det gjorde de to mennesker: De ramte med deres handling forbi det, der var Guds mening med deres liv. Gud, som de skulle have et nært forhold til, gjorde de oprør imod. Som straf blev de bortvist fra det nære fællesskab med Gud.

Siden fik de børn, der var født uden for fællesskabet med Gud. Og børnene havde arvet deres forældres sind: Derfor er alle mennesker født med ”arvesynd”. Vi frygter ikke Gud, har ikke tillid til ham – og har lyst til at gøre forkerte ting. Mennesket begår overtrædelser, fordi vi alle er født med netop denne natur.

I det Gamle Testamente kan man for eksempel læse, at Abraham løj om sin kone (Første Mosebog kapitel 20). Israels folk tænkte på luksusting til dem selv og udbyttede de fattige (Amos' Bog kapitel 4, vers 1). Og Kong David fik Urias slået ihjel for at få hans kone (Anden Samuelsbog kapitel 11). Samme konge skrev i salme 51,7: ”I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd fra min mor undfangede mig”.

Syndefaldet er ikke kun noget, der skete engang. Vi har arvet et sind, der gør, at vi selv gentager overtrædelserne, og derfor også har et personligt ansvar.

Hvordan kommer man ud af syndefaldet? I det Gamle testamente havde man et tempel og bragte ofre – fx på den store forsoningsdag – for at skaffe folk soning for deres synder. Det er et forbillede på den Frelser, der engang skulle komme og sone al verdens synd. Jesus, Guds Søn, gjorde det. Han var selv uden synd, men døde i stedet for syndere. Nu kan han skænke fuld tilgivelse for synder til enhver.

Derfor skriver apostelen Johannes: ”Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.” (Første Johannesbrev kapitel 1, vers 8-10)

Apostelen Paulus skriver: ”I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst” (Efeserbrevet kapitel 2, vers 3-5).

Jesus sagde selv: ”Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” (Markusevangeliet kapitel 16, vers 16)

Syndefaldet er sket, og det præger stadig forholdene her på jorden. Som kristne tror vi, at lysten til at overtræde Guds bud bliver siddende i os livet igennem. Men vi tror også, at Jesus Kristus af nåde vil tage imod os, som vi er, og tilgive os. Så skal vi som kristne fortsat kæmpe mod syndefaldets konsekvenser i os selv – men vi kan gøre det i forvisning om, at vi er tilgivne syndere.

Med venlig hilsen 
Kurt E Larsen 
Professor og dr.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.