Spørg

Hvordan lyder nadverordene i andre kirkeretninger?

Ligesom man ikke forstår en fodboldkamp i TV uden at have fået forklaret off-side-reglen, sådan kan man heller ikke med glæde deltage i nadveren uden at have fået forklaret, hvordan det skal forstås og tages imod, skriver Kurt E. Larsen, der er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

Ordene skal forstås rigtigt, og det skal menigheden lære, svarer lektor Kurt E. Larsen, der også kommer med eksempler fra andre kirker end vores folkekirke

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg går regelmæssigt i kirke og holder meget af tekster og prædiken (når den er god), men har det svært med "dette er Jesu legeme/blod", det forekommer mig for "animalsk". 

Hvordan lyder det tilsvarende i for eksempel den reformerte kirke?

Venlig hilsen
Jørn

Svar

Kære Jørn

Her følger nogle eksempler: I en skotsk liturgibog – fra den reformerte Church of Scotland - så jeg, at man brugte følgende ord ved uddelingen: ”Take ye, eat ye; this is the body of Christ which is broken for you: this do in remembrance of Him. This cup is the new testament in the blood of Christ, which is shed for the remission of the sins of many: drink ye all of it.” 

Det minder jo en del om den danske lutherske liturgi, hvor Kristi nærvær er knyttet til selve nadverens elementer. Sådan kan det i hvert fald tolkes, og det er måske en arv fra den franske reformator Calvin, der lå lidt tættere på Luther end den schweiziske reformator Zwingli. 

Fra én af de mange reformerte kirker i USA citeres følgende fra deres nadveruddeling: ”The bread which we break is the communion of the body of Christ”. And in giving the cup: “The cup of blessing which we bless is the communion of the blood of Christ”. Det lyder som Calvin, og du vil måske finde, at den er lidt lettere at acceptere.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på katolsk og luthersk nadver?

I en hollandsk liturgi – fra den reformerte kirke i Holland – har jeg fundet følgende ord ved nadveruddelingen: ”Tag, spis og mindes, at vor Herre Jesu Kristi legeme blev hengivet for os på korset”. 

Dette er noget anderledes og kunne minde om Zwingli. Her er der ikke tale om et nærvær af Kristus ved nadveren, hverken reelt (som Luther) eller åndeligt (som Calvin), men nadveren handler om vores erindring om Kristus. 

En gammel reformert liturgi fra Geneve fra 1556 taler om, at man skal læse højt fra Bibelen, mens brød og vin cirkulerer mellem kirkens medlemmer, så fokus rettes på Kristi død – ikke på nadverens synlige tegn.

LÆS OGSÅ: Kan en angelikaner få nadver i den katolske kirke?
 
Det, som du kalder ”animalsk”, kan altså være nedtonede eller helt væk i uddelingsordene i reformert tradition. Men det hjælper ikke så meget på det, du finder anstødeligt, for alle kirkelige traditioner læser Jesu egne ord om nadverens indstiftelse, og deri hedder det, at han tog brødet, takkede og sagde: Dette er mit legeme/mit blod. 

Allerede der står man over for et mysterium. Efter min opfattelse kræver dette mysterium en forklaring og en udlægning, men selve ordene må man lade stå som en grundlæggende del af kristen tro. 

Ordene skal forstås rigtigt, og det skal menigheden lære. Ligesom man ikke forstår en fodboldkamp i TV uden at have fået forklaret off-side-reglen, sådan kan man heller ikke med glæde deltage i nadveren uden at have fået forklaret, hvordan det skal forstås og tages imod! 

I øvrigt har man i luthersk tradition engang brugt følgende ord ved uddelingen: ”Dette er Jesu Kristi sande legeme”. Andre har ønsket en tavs uddeling. Men som sagt: Når Jesu indstiftelsesord lyder, har vi mysteriet allerede der, uanset hvilken form for uddelingsord man bruger.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.