Spørg

Hvorfor bruges den nikænske trosbekendelse ikke i folkekirken?

Den nikænske trosbekendelse findes bag i salmebogen ved siden af den apostolske, og den må bruges ved gudstjenesten, bare ikke ved dåb, skriver Kaj Bollmann, der er sognepræst.

Der er ikke noget i vejen for at bruge den nikænske bekendelse i gudstjenesten, svarer sognepræst Kaj Bollmann

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvorfor bruges den nikænske trosbekendelse ikke i den danske folkekirke?

Den forekommer mere lyrisk end den apostolske. I slutningen hedder det: Vi forventer de dødes opstandelse - det imødegår det tvivlende menneske.

Venlig hilsen
Jørgen

Svar

Kære Jørgen

Det er tilladt at bruge den nikænske trosbekendelse i gudstjenesten i folkekirken. Dog ikke ved dåben, hvor det skal være den apostolske trosbekendelse. Den nikænske trosbekendelse findes bag i salmebogen ved siden af den apostolske.

Professor P. G. Lindhardt brugte i sin tid den nikænske trosbekendelse i gudstjenesten, og ganske få gør det stadig. I den ortodokse kirke er det udelukkende den, der bruges.

Vi kan først og fremmest takke Grundtvig for, at vi i modsætning til mange andre kirkesamfund stort set kun bruger den apostolske bekendelse.

Grundtvig havde den overbevisning, at trosbekendelsen, lige som nadverens indstiftelsesord, var ”Ord af Herrens egen mund”, altså stammede fra Jesus selv og derfor havde en helt særlig status.

Selvom de færreste i dag deler den opfattelse, at trosbekendelsen stammer fra Jesus selv, er det ubestrideligt, at den apostolske trosbekendelse er den ældste af de to, den går helt tilbage til 200-tallet, hvor den nikænske er et resultat af lærediskussioner på kirkemødet i Nikæa i 325.

Men som sagt: der er ikke noget i vejen for at bruge den nikænske bekendelse i gudstjenesten.

Mange hilsner
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.