Hvordan slipper jeg af med livslang sorg?

Sorg er tilladt, og sorg kan vendes til taknemmelighed, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Spørgsmål:

Hej brevkasse.

Jeg ønsker at vide, hvordan en kristen person slipper af med livslang sorg? Findes der en bibelsk korrrekthed? Kan der være en dybere åndelig grund til den? Hvilken?

Med venlig hilsen
Mig

Svar:

Kære Mig.

Det er et stort spørgsmål, du stiller og meget svært at svare på, da jeg ikke kender karakteren af din sorg.

Jeg mener ikke, at der er nogen bibelsk korrekt måde at slippe ud af sorgen på. Vi har lov til at sørge - og i forbindelse med følelsen af at have mistet sine kæreste, kan følelsen af tab være livslang.

Men sorgen kan vendes til taknemmelighed, fordi netop tabet af dem, vi holder af, viser os, hvor meget de har betydet for os. Det vil derfor være godt at udøse sit hjerte for Gud i bøn og fortælle om, hvor stor sorgen er; det er tilladt at synge en klage- eller sørgesang til Gud.

Dernæst kan det være godt at reflektere over det gode, vi fik fra vore kære, takke for det og sige til Gud, at vi ved Helligåndens hjælp gerne vil bære takken med os i vor måde at møde tilværelsen på.

Der kan også være andre grunde til livslang sorg. Måske kan det hjælpe at reflektere over Jobs bog; her er et par vers fra Jobs bog og et svar, jeg oplevede at få fra Gud, da jeg reflekterede over netop disse vers. Måske det kan være dig en hjælp.

Dog ved jeg, at min løser lever,
Til sidst skal han stå frem på jorden.
Når min hud er skrællet af,
når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
ham skal jeg skue,
ham og ingen fremmed skal mine øjne se.
(Job 19,25-27).

Midt i det dybeste mørke, når du oplever, at dit liv bogstaveligt eller i overført betydning ligger i ruiner, når dine nærmeste endog synes at vende sig imod dig eller du anklager dig selv, da skal du vide, at jeg ikke fordømmer dig, men ser dig som du er, og at jeg elsker, hvad jeg ser!

Min Ånd gennemstrømmer alt det, som er, gennemstrømmer menneskets sjæl og ånd, ved, hvad der bor i dybet. Min Ånd bringer det skjulte til udtryk og lader mig se det skjulte.

Den inderste hemmelighed i mennesket er mit afbillede. Dit hjerte er en Kristus-ikon og en gral for min herlighed. Her er dit inderste, din indre værdighed, dit væsens kærne. Dette er, hvad jeg ser og elsker.

Men mit billede i dit væsens kærne, hvem du virkelig er, er dækket af smuds og aflejringer. Det er alt det, du skammer dig over, dommene over dit liv udtalt af andre eller af dig selv; det er frugten af andres handlinger mod dig og af dine egne handlinger mod andre. Når du kun ser aflejringerne, smudset, men ikke mit billede og dit sande selv, griber mørket og fortvivlelsen dig.

Jeg ser dig og forløser mit billedes lys i dig. Jeg er din løser, hvor dit liv ellers var slidt itu. Min Ånd lader dig se, hvad jeg ser. Du vil se mit billede og dit sande selv.

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst, Areopagos