Holdt Søren Kierkegaard af salmer?
Kierkegaard var særligt glad for Brorsons og Kingos salmer, og der kan gives mange eksempler på, at han bruger dem mere eller mindre eksplicit i sine dagbogsnotater og i sine udgivne værker, svarer ph.d.-studerende Christian Hjortkjær
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er bare en amatør, en af lægfolket, op i årene, der har fået den skøre idé at lave en salmehistorie på nettet. Jeg er kommet lidt bagud til femte maj, 200-året for Søren Kierkegaard.
Holdt han af salmer? Har han kommenteret dem?
Med venlig hilsen
Bent
Svar:
Kære Bent
Vi er faktisk så heldige, at vi ved hvilken salme, der var Kierkegaards yndlingssalme.
Den 8. september 1850 har Kierkegaard nemlig været til højmesse i Vor Frelsers Kirke, hvorefter han vender hjem og begejstret skriver i sin journal, at præsten Kofoed Hansen prædikede over det sted i evangeliet, hvor der står, at ingen kan tjene to herrer, og at man sang Min Yndlingspsalme: Befal Du Dine Veie.
Sangen er skrevet af den tyske præst Poul Gerhardt og findes i den nyeste udgave af Den Danske Salmebog som nummer 36.
Kierkegaard var særligt glad for Brorsons og Kingos salmer, og der kan gives mange eksempler på, at han bruger dem mere eller mindre eksplicit i sine dagbogsnotater og i sine udgivne værker.
LÆS OGSÅ:Hvad mente Kierkegaard om tilgivelse?
Mig beskæftiger ubetinget Psalmesangen meest af hele Gudstjenesten, skriver Kierkegaard i sin journal (SKS 20, 290). Kingos Psalmer kan jeg uden ad, men de egne sig slet ikke til at synges Saadanne Psalmer læser man hjemme til sin Opbyggelse.
Det har altså ikke været det fællesskabsskabende ved det at synge salmerne, som har optaget Kierkegaard. I stedet må salmen ifølge ham gerne udtrykke længsel og enfoldighed. Særligt Grundtvig kritiserer han for at være en jodlende friskfyr, som i øvrigt bruger vi-formen alt for meget i sine salmer. Ifølge Kierkegaard udgør det ligefrem en trussel mod den enkelte kirkegængers inderlighed.
Kierkegaard tager i stedet salmerne med hjem og bruger dem i sit arbejde. Til eksempel kan man se, hvordan Kierkegaard har brugt Brorsons salme »Idag er Naadens Tid« (Den Danske Salmebog nummer 592) til at udfolde et tema, der går igen mange steder i forfatterskabet nemlig betydningen af ordene i dag. Det kan ses blandt anden i Christelige Taler, hvor Kierkegaard parafraserer Brorsons salme:
Det er Din Naade og Barmhjertighed, uforandret at sige hver Dag »endnu idag«, men det er at forspilde Din Barmhjertighed og Naadens Tid, hvis et Menneske saaledes uforandret vilde sige fra Dag til Dag »endnu idag«; Du er nemlig Den, som giver Naadens Tid »endnu idag«, men Mennesket er Den, som skal gribe Naadens Tid »endnu idag«(SKS 10, 287ff)
LÆS OGSÅ:Hvad mente Kierkegaard om mission?
I øvrigt slutter Kierkegaard passagen af med direkte at citere den sidste strofe af Thomas Kingos morgensalme »Farvel, Du hvilesøde Nat« (Den Danske Salmebog nummer 742).
Der kan gives mange andre eksempler. Her blot nogle: Brorsons salme »Her vil ties, her vil bies« (Den Danske Salmebog nummer 557), som der alluderes til i Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, (SKS).
Kingos salme »Sorrig og glæde de vandre til hobe« (Den Danske Salmebog nummer 46), som der spilles på flere steder i de opbyggelige taler, ligesom også »Far, verden, far vel« (Den Danske Salmebog nummer 614), der kan genkendes i både flere af de opbyggelige taler og i Enten Eller.
Helt konkret bliver brugen, da Kierkegaard som motto for sin posthumt udgivne forfatterautobiografi Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (SKS) vælger at citere to digtere, nemlig Shakespeare og Brorson. Sidstnævnte for sin niende strofe af »Op, al den ting, som Gud har gjort« (Den Danske Salmebog nummer 15):
Hvad skal jeg sige? Mine Ord
Vil ikke meget sige,
O, Gud hvad er Din Viisdom stor,
Din Godhed, Magt, Dit Rige.
Slægtskabet med Brorson synes i det hele taget at have været meget stærkt. Allerede i 1846-47 skriver Kierkegaard i en meddelelse til sin familie, at han ønsker, at hans egen gravsten skal bære følgende vers af Brorson (fra Den Danske Salmebog nummer 622):
Det er en liden tid,
så har jeg vunden,
så er den ganske strid
med ét forsvunden;
så kan jeg hvile mig i rosensale
og uafladelig
min Jesum tale.
Man kan selv tage en tur ud på Assistens Kirkegaard på Nørrebro og se, at Styrelsen sørgede for, at det blev således.
God gå-, læse- og sanglyst,
Venlig hilsen
Christian Hjortkjær
Cand.theol. og ph.d.-studerende ved Søren Kierkegaard Forskningscenter ved Københavns Universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.