Er dronningen kirkens øverste chef?

Nej, men dronningen har pligt til at være medlem af folkets kirke, skriver lektor Lisbet Christoffersen i brevkassen

Spørgsmål:

Er det dronningen, som i sidste ende skal godkende
biskopper i dag?

I så fald tænker jeg, om man kan argumentere for selv i dag at tillægge dronningen titlen 'Summus episcopus'?

Mellemregningen går naturligvis på, at hun, som øverste chef for folketinget, der lovgiver på kirkens område, derved også er kirkens øverste chef?

Anna B.M.

Svar:

En biskop begynder sit embede på grundlag af tre forskellige
legitimitetskilder.

For det første skal han eller hun have en demokratisk baseret
legitimitet hos præster og menighedsråd i sit stift. Den viser sig
gennem bispevalget. Det kan forløbe i to runder. I første runde stemmes på alle opstillede kandidater. Hvis én af kandidaterne får mere end 50 % af stemmerne allerede i første runde, er bispevalget dermed afgjort.

Men hvis ingen af kandidaterne i første runde kommer over de 50 %, skal de to kandidater, der har fået flest stemmer, gå videre til anden runde. Her stemmes alene på de to. Den, der har fået flest stemmer, SKAL udnævnes til biskop.

Udnævnelsen er den anden legitimitetskilde. Det er regenten, der
udnævner, men hun gør det på indstilling fra den siddende kirkeminister. Og som nævnt, skal der ikke træffes nogen beslutning som grundlag for udnævnelsen. Kun i de situationer, hvor to kandidater måtte stå lige i anden valgrunde, er det ministeren, der beslutter, hvem der indstilles til udnævnelse.

Dette andet led har altså knap noget selvstændigt indhold - og hvis det har, ligger det selvstændige indhold hos regeringen, ikke hos
regenten. Det følger allerede af det forhold, at regenten efter
grundloven kun kan agere med en kontrasignatur.

Den tredje legitimitetskilde kommer efter udnævnelsen, men før biskoppen begynder sit ny hverv. Det består i, at biskoppen skal bispevies. Det foregår efter det ritual, regenten har autoriseret, senest i 1987.

Bispevielsen skal foregå ved en helligdagshøjmesse i pågældende stifts
domkirke. Der er tale om en ordination. Ordinator er biskop, han/hun
assisteres af to andre biskopper og fire læsere (biskopper/præster). I
ordinationen indgår et håndslag fra ordinand (den nyudnævnte biskop)
til ordinator, iførelse af bispekåben og en forbøn ved ordinator,
assistenter og læsere.

Denne ordination kan man selvsagt bedømme forskelligt teologisk, men juridisk må man i hvert fald lægge vægt på, at biskoppen skal ordineres og at ordinationsritualet (der har retskarakter), indebærer en form for teologisk legitimitetskilde.

Regenten er efter sædvane til stede på en fremtrædende plads ved
ordinationen, men hun indgår ikke i ordinationsritualet.

Det har sammenhæng med, at regenten ikke, som det synes at fremgå som forudsætning af dit spørgsmål, er leder af den danske folkekirke. Under enevælden var, som det er blevet udtrykt, folket forpligtet til at være medlem af kongens kirke, og efter grundloven har kongen pligt til at være medlem af folkets kirke. Det står i grundlovens § 6.

Derimod står der ingen steder, at regenten er leder af denne kirke. Forestillingen om dette lederskab hviler på en retlig misforståelse.

Med venlig hilsen
Lisbet Christoffersen
Lektor, ph.d. ved Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.