Hvilke salmer sang Christian IV?

Christian 4.s kongestol i Roskilde Domkirke. Foto: KDLarsen/wikimedia.org

Christian IV, hvis valgsprog var "Fromhed Styrker Rigerne," sang salmer fra Den Danske Psalmebog 1569, svarer adjungeret professor Jørgen Kjærgaard

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Christian IV sang formentlig også Hans Christensen Sthens salmer, som vi gør det i dag i folkekirken.

Men var sproget det samme i salmernes tekster? Er sproget blevet moderniseret over årene?

Med andre ord, ville Christian IV genkende sin egen tids salmer, hvis han mødte op til en almindelig højmesse anno 2011?

Med venlig hilsen
Line

Svar:

Kære Line

Christian IVs bekendte valgsprog: Regnat firmat Pietas ('Fromhed Styrker Rigerne') var ikke tom snak. Kongen tog den side af sin regeringsforpligtelse endog særdeles alvorligt og ofrede de religiøse forhold megen opmærksomhed, både ved at give penge til kirkers vedligehold og udsmykning, ved personligt engagement i besættelsen af kirkelige embeder og ved personlig fromhed.

Christian IV hørte en prædiken eller gik i kirke så ofte han havde lejlighed ikke sjældent i en kirke, han selv havde fået bygget. Gudstjenesten dengang var i store træk, som den er i dag, blot ville Christian IV nok finde vor tids prædikener sørgeligt korte, og salmerne ligeså.

Den officielle salmebog for dobbeltmonarkiet Danmark-Norge var i hele Christian IVs regeringstid (1588-1648) Den Danske Psalmebog 1569, kaldet Thomissøns salmebog efter dens redaktør og udgiver og det skulle ikke undre, om der på Det Kongelige Bibliotek eller i Dronningens Håndbibliotek findes det eksemplar af salmebogen, Christian IV selv sang fra.

Men Christian IV sang ikke Hans Christensen Sthens salmer i kirken og det er et spørgsmål, om kongen overhovedet kendte Sthens digtning.

En enkelt bøn, fordansket af Sthen, blev optaget i den officielle alterbog 1574, så den har kongen hørt, men næppe med nogen særskilt bevidsthed om bønnens oversætter.

Rimeligvis har kongen også kendt Sthen af omtale, og i hvert fald bifaldet hans kaldelse til sognepræst og provst i Malmø 1583. Tænkeligt er det også, at nogle af Sthens skrifter med både rimede bønner og kristelige sange kan være kommet kongen i hænde; men vi ved intet sikkert herom.

Sikkert er det imidlertid, at sproget i Sthens oprindelige vers var et andet end det, vi kender i dag. som eksempel kan citeres begyndelsen på Sthens i dag mest kendte salme, Salmebogens nr. 52: "Du, Herre Krist, min frelser est, til dig jeg håber ene."

I Sthens originalversion lød den sådan:

"Herre Jesu Christ,
Min Frelser du est,
Til dig haaber ieg alleene:
Ieg troer paa dig,
Forlad icke mig,
Saa Elendelig,
Mig trøster dit Ord det reene."

Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Adjungeret professor og stiftskonsulent.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.