Hvorfor blev fasten afskaffet i Danmark?

Da Reformationen begyndte at vinde frem i Danmark, fik man fornyet fokus på den dybere betydning af fastetiden. Man lagde ikke længere så stor vægt på selve skikken med at faste, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard

Spørgsmål om faste i Danmark

Kære brevkasse

Jeg har altid troet, at det var Martin Luther og de danske reformatorer, der afskaffede fasten i Danmark. En sædvanligvis pålidelig kilde har imidlertid for nylig belært mig om, at det ingenlunde var tilfældet.

Men hvem afskaffede så fasten i Danmark? Hvornår gjorde de det? Og hvad var deres begrundelse for, at danske kristne ikke længere skulle faste?

Med venlig hilsen
Jens

Svar om faste i Danmark

Kære Jens

I dag har fasten ikke så meget at betyde i de flestes bevidsthed, udover at flødekagerne er et nummer større henne ved bageren.

I katolsk tid var der absolut ingen flødeboller i fastetiden. Man måtte ikke spise ret meget, og slet ikke kød. Til gengæld blev der festet igennem, lige før fasten begyndte; en skik, vi kun kender i en svag udgave ved vore dages fastelavn. Fastelavn udviklede sig til rene orgier nogle steder.

Men i begyndelsen af 1500-tallet, da Reformationen begyndte at vinde frem i blandt andet Tyskland og Danmark, fik man fornyet fokus på den dybere betydning af fasten (som af så meget andet).

Man genfandt den røde tråd i fastens prædiketekster, der særligt fokuserer på Jesu sejr over Djævelen og på vores afhængighed af Guds magt i vores egen kamp mod den Onde.

Man lagde ikke længere så stor vægt på selve skikken med at faste i betydningen indtage mindre føde. Til gengæld fremholdt man den dybere betydning af begrebet faste, som beskrives i Esajas Bog, kap. 58, vers 5-9. Her tales der ikke om at spise noget bestemt og undlade at spise andet. I stedet står der her, at den faste, Gud ønsker, er:

at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

De første danske reformatorer, blandt andre Sjællands biskop, Peder Palladius, gav som råd, at en familie kunne dele deres mad med en, der havde brug for det. Altså bruge perioden som en anledning til at yde fattighjælp.

I dag kan fasten stadig være en god anledning til at bidrage til nødhjælp. Samtidig kan fastetiden også bruges til at overveje, om noget er kommet til at fylde for meget i ens liv: Penge, ting, mad, sex, alkohol eller andet.

En af mine venner drikker ikke vin og ser ikke tv i fastetiden. Han holder meget af begge dele, men vil gerne afstå fra det i en periode.

Det har han selv godt af, mener han, og han vil på den måde også gerne lægge en dæmper på sin krop, så han ikke uden videre lader mageligheden bestemme. Jeg tror, han opfatter det som en slags træning i at give afkald på noget for at få noget vigtigere.

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard
Sognepræst, Kristkirken i Kolding

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.