Må jeg fotografere kirkeudsmykningen?
Det er et stort privilegium at alle må fotografere i kirkerne, og det skal ikke misbruges, skriver professor i kunsthistorie Axel Bolvig
Spørgsmål:
Kan jeg - som glad amatørfotograf - tage fotos af kirkeudsmyk-ninger/kirkekunst for evt. at lave en mindre udstilling?
Eller kræver det tilladelse fra diverse kunstnere og kirker at gøre dette?
På forhånd tak for svaret.
Søren Langkjær
Svar:
Søren Langkjær spørger, om han kan tage fotos af kirkeudsmyk-ninger/kirkekunst for evt. at lave en mindre udstilling, eller om det kræver tilladelse fra diverse kunstnere og kirker.
Alle mennesker fotograferer uhindret i kirkerne, hvilket er et stort
privilegium, som naturligvis ikke må misbruges.
Hvis det drejer sig om optagelser til en fotoudstilling, vil der efter
min opfattelse ikke opstå rettighedskrav, men det vil under alle
omstændigheder være god skik at kontakte de enkelte menighedsråd.
Og hvis det drejer sig om moderne udsmykning ligeledes de pågældende kunstnere. Ved en direkte kommerciel udnyttelse vil der kunne opstå tvivlsspørgsmål.
Med venlig hilsen
Axel Bolvig
Professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.