Spørg

Hvordan skal Johannes' Åbenbaring forstås?

"

Johannes’ Åbenbaring er et skrift, der sandsynligvis er blevet til omkring år 100. Det forudsætter i sit symbolsprog en jødisk baggrund", skriver Lars Messerschmidt, der er generalvikar i den katolske kirke.

Som mange af de profetiske bøger i Det gamle Testamente bruger forfatteren symbolsprog. Det gjorde Jesus for øvrigt også, når han talte i lignelser, svarer generalvikar i den katolske kirke Lars Messerschmidt

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg synes Johannes’ Åbenbaring er svær! Hvad sker der, når vi dør? Hvad er det for noget med de 144.000? Er der ikke rigtigt mange symboler? 1000-års riget? 

Grundlæggende er jeg interesseret i en traditionel lutheransk indgangsvinkel, da jeg ved, der er mange uenigheder trosretningerne imellem om dette.

Venlig hilsen
Steen

Svar:

Kære Steen

Debatredaktøren har bedt mig forsøge at besvare dine spørgsmål. Først vil jeg sige, at jeg er katolsk teolog og derfor vil give dig et svar, som er baseret på katolsk teologi. 

Nu handler det ikke primært om, hvilken teologi, man lægger til grund for tolkning af en bibelsk tekst, men om, hvad denne tekst siger ud fra sine egne præmisser. 

LÆS OGSÅSognepræst: Hvordan skal Åbenbaringsbogen læses? 

Moderne bibelvidenskab arbejder på samme grundlag i de kirkesamfund, som bruger nutidige bibelvidenskaber. Det skal dog straks indrømmes, at de lærde ofte er yderst uenige om forståelsen af denne eller hin tekst.

Man skal altid forsøge at bringe argumenter for sin forståelse af en tekst; men hovedsynspunktet må altid være at undersøge, hvad den pågældende bibelske forfatter vil sige hensyntagen til den litterære genre, han bruger.

Så til sagen: Johannes’ Åbenbaring er et skrift, der sandsynligvis er blevet til omkring år 100. Det forudsætter i sit symbolsprog en jødisk baggrund. 

LÆS OGSÅ: Tolker jeg Åbenbaringen rigtigt?

Fordi genren var så fremmed for kristne af hedensk herkomst, var dette skrift et af de sidste, der blev anerkendt som kanonisk af alle menighederne dengang, det vil sige som Guds ord til Kirken.

At du synes, at Åbenbaringsbogen er svær, deler du altså med de første kristne.

Bogen tilhører den profetiske genre, og som mange af de profetiske bøger i Det gamle Testamente bruger forfatteren symbolsprog. Det gjorde Jesus for øvrigt også, når han talte i lignelser. 

Symboler skal altid tolkes, det vil sige, den virkelighed, teksten vil sige noget om, er ikke ordene, der bruges. Man kan derfor ikke uden videre tolke symbolerne som en beskrivelse af virkeligheden.

Vedrørende de 144.000 beseglede mennesker (Åb. 7,1-8): Af sammenhænget fremgår, at det er mennesker, der stadig levet på jorden og altså ikke afdøde. 

De repræsenterer Israels 12 stammer, som derefter nævnes ved navn. Det er ret indlysende, at tallene skal forstås symbolsk: Der er 12 stammer, og af hver stamme skal 12.000 besegles. 

Jeg forstår det som et løfte om Guds trofasthed mod sit udvalgt folk: ikke alle vil blive beseglet, det vil sige undgå dommen over jorden, der forestår, men en "stor" del af Israel (= jøderne) vil blive frelst. 

Straks derefter ser Johannes "en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer" (vers ni), altså ikke-jøder, men hedninger. 

De 144.000 optræder senere i kapitel 14,1. Det må dog være et åbent spørgsmål, om det er den samme gruppe. 

I vers fem benævnes de som en førstegrøde af (alle) mennesker, det vil sige, de er nu Lammets følge i Himlen. Man kunne måske tænke på det, man i den kristne tradition kalder helgener. Også her synes tallet at være symbolsk. Når det samme tal 144.000 bruges, er symbolikken måske, at de repræsenterer Guds folk (det nye Israel) i Himlen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor forventer kristne en dommedag?

Vedrørende dit spørgsmål: Hvad sker der, når vi dør? Hvis vi går ud fra det foregående og i øvrigt andre tekster i Johannes’ Åbenbaring, kunne svaret være, at i hvert fald nogle af de døde, "dem, der ikke har sølet sig med kvinder, men er jomfruelige", er i Himlen. 

Denne betegnelse må igen forstås symbolsk. Afgudsdyrkelse blev allerede i Det Gamle Testamente, men også i Det Nye Testamente, beskrevet som hor.

Baggrunden er, at pagten mellem Gud og hans folk havde karakter af et ægteskab. Frafald fra Gud er altså ægteskabsbrud. Jomfrueligheden brugtes i samme forbindelse som symbol på troskab, jævnfør udtrykket 'Jerusalems jomfru'. (Denne symbolkarakter sætter det cølibatære gudviede liv i Kirken i perspektiv).

Med venlig hilsen
Lars Messerschmidt
Generalvikar i den katolske kirke

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.