Spørg

Hvordan forholder Bibelen og kristendommen sig til krig?

Vi er nødt til at tage personligt ansvar ud fra et kristent grundsyn for, hvordan vi handler og tænker i forhold til for eksempel de konflikter, Danmark aktuelt er involveret i, mener Kaj Bollmann, der er sognepræst.

Jesu egen forkyndelse i evangelierne beskæftiger sig ikke direkte med krig, og der er udsagn, der kan bruges som argumenter for forskellige holdninger, svarer sognepræst Kaj Bollmann

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvordan forholder Bibelen og kristendommen sig til krig, og at man under krig slår andre mennesker ihjel? 

Tilgiver Gud, når man som soldat ikke angrer?

Venlig hilsen
Cathrine

Svar:

Kære Cathrine

Det er meget svært at udlede en entydig holdning til krig af de bibelske skrifter. 

Det Gamle Testamente indeholder mange blodige og grusomme krigsberetninger, hvor krig i høj grad ses som Guds vilje og Guds redskab. Men vi betragter jo ikke på nogen måde disse beretninger som normative for en kristen holdning til krig. 

Vi har naturligvis også fra De Ti Bud buddet om ikke at slå ihjel. Men det er jo en evig diskussion, hvor det kan og skal praktiseres for eksempel, når man selv er under angreb. 

LÆS OGSÅ: Var Jesus fredelig?

Jesu egen forkyndelse i evangelierne beskæftiger sig ikke direkte med krig, og der er udsagn, der kan bruges som argumenter for forskellige holdninger. Buddet om fjendekærlighed bruges naturligvis som argument for pacifisme. Jesu ord om, at han ikke er kommet med fred, men med sværd kan bruges den modsatte vej. 

Heller ikke hos Paulus er der enkle svar at finde. På den ene side taler han om lydigheden mod øvrigheden, og han har ikke forbehold over for soldater, der bliver kristne. På den anden side taler han for eksempel om ”Guds fulde rustning”, der i modsætning til soldaterrustningen udstyrer til at gå med ”fredens evangelium”.

Så vi skal ikke tro, at vi kan udlede en facitliste på spørgsmålet fra Bibelen. Vi er nødt til at tage personligt ansvar ud fra et kristent grundsyn for, hvordan vi handler og tænker i forhold til for eksempel de konflikter, Danmark aktuelt er involveret i. 

LÆS OGSÅ: Er krigen i Syrien religiøs?

I den kristne tradition er der tre hovedstrømninger i synet på krig:

1) ”Gott mit uns”-traditionen; hvor krigen er Guds redskab, og hvor Gud tolkes som værende på ”vores” side i kampen mod den djævelske fjende. Den ”korstogs”-tankegang har ført til mange kristent begrundede krige og grusomheder i historiens løb – senest på Balkan, i Nordirland og i Afrika.

2) Pacifismen; som ganske modsat ser det som umuligt for en kristen at deltage i krig eller gribe til vold. Der findes kristne pacifistiske kirkesamfund eksempelvis kvækerne. Militærnægtelse udspringer oprindeligt af kristen pacifistisk samvittighedsbegrundet nægtelse af at bære våben.

3) Tanken om ”retfærdig krig”; som accepterer krig under visse omstændigheder: at der er tale om forsvarskrig, ikke angrebskrig, at civilbefolkningen beskyttes og respekteres, at en række regler for krigsførelse respekteres, at der er en mulig fred, der anerkender fjendens ret (altså ikke udryddelseskrig), og at krigens mål i det hele taget er defineret.

Denne tredje vej ligge bag for eksempel Landkrigskonventionen og Røde Kors’ arbejde med beskyttelse af civile på tværs af krigens parter. Denne holdning til krig er i dag så langt den mest udbredte i de vestlige lande, der er præget af kristen tradition.

Mange hilsner
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.