Er Bibelen Guds ord?
Det er afgørende for kirkens grundsyn, at Bibelen er andet og mere end blot menneskeskabte ord og tanker, skriver dr.theol. Helge Kjær Nielsen i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Er Bibelen Guds ord? Og hvad definerer man som Bibelen: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente eller blot Det Nye Testamente?
Er der dele af Bibelen, der er Guds ord (eller blot en tilnærmelse heraf)? Og hvordan forholder man sig til de åbenlyse selvmodsigelser?
Man kan jo ikke argumentere for, at kun noget af Bibelen er Guds ord, mens andet ikke er. Hvis man giver sig til at vælge sandheder, så bliver
religionen menneskeskabt. Og hvis man ikke logisk kan argumentere for Bibelens sandhedsværdi, hvorfor skal man så vælge den kristne Gud?
Hvis man vælger at forholde sig kritisk (og altså ikke fundamentalistisk) over for Bibelen, så kan man afvise de første par spørgsmål om selvmodsigelser m.m., men hvis kristendommen ikke byder på ultimative sandheder, så bliver det sidste spørgsmål interessant.
Med venlig hilsen
Søren
Svar:
Kære Søren
Tak for ovenstående, som handler om et meget vitalt spørgsmål.
Betegnelsen Guds ord brugt om Bibelen kan være udtryk for meget forskellige bibelsyn, hvad den lejlighedsvis opblussende bibelsynsdebat viser.
1. Den kan afspejle den opfattelse, at ordene, der ganske vist er nedfældet af mennesker, er at opfatte som genuine og ufejlbare ord af Gud. Mennesker har ikke grebet ind i og på nogen måde ændret det, Gud har sagt og vil.
2. Og betegnelsen bibelsyn kan være udtryk for det grundsyn, at Bibelens ord handler om Gud og derfor på en eller anden måde har ham som forudsætning.
I virkeligheden er indholdet af Bibelen kun for en mindre dels vedkommende gengivet som ord af Gud. Nogle er gengivet som ord til Gud, men de fleste er ord om Gud - om hans handlen i verden og om de konsekvenser, der følger af den forståelse af Gud, teksterne rummer. De spændinger eller ligefrem modsigelser, der kan påvises mellem de bibelske skrifter, bunder derfor i væsentlig grad i forskelle mellem forfatternes forståelse herunder ikke mindst deres gudsforståelse.
Uanset om man deler den ene eller den anden af de nævnte opfattelser eller en variant af dem vil man betegne såvel GT som NT som Guds ord.
Den førstnævnte forståelse af Bibelen lader sig ikke fastholde. Det kan imidlertid ikke berettige til den konklusion, at Bibelen så blot er at opfatte som menneskeord, og at religion og hermed også kristendommen er menneskeskabt. En sådan forståelse kan man naturligvis godt have, og den vil mange mennesker da også bekende sig til, hvis de skal formulere deres bibelsyn. Et sådant bibelsyn lader sig da heller ikke logisk afvise.
For kirkens grundsyn er det imidlertid afgørende, at Bibelen er andet og mere end blot menneskeskabte ord og tanker, selv om mennesker helt åbenbart har sat deres præg på skrifterne, som de foreligger.
Man kan imidlertid forstå det sådan, at de bibelske skrifter afspejler menneskers refleksioner over og tydninger af, hvad de har erfaret som - og er blevet overbevist om også er - udtryk for Guds åbenbaring i menneskers verden i ord og handlinger. Jeg har tidligere i en lille bog med titlen Hjertets efterklang søgt at tydeliggøre, hvad der ligger i et sådan bibelsyn, ved at kalde Guds grundlæggende og åbenbart flertydige åbenbaring for den oprindelige klang, og så er menneskers forskellige tydninger og videregivelse heraf at forstå som forskellige efterklange.
Sådan forstået er de bibelske skrifter at opfatte som en samling af efterklange. Heller ikke et sådant bibelsyn kan der argumenteres logisk for. Det bliver i sidste ende et spørgsmål om tro, men den kan de bibelske skrifters efterklange være med til at fremkalde.
Med venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen, dr.theol.
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.