Hvad er det evige liv ifølge Johannesevangeliet?

Kat i tømt grødfad. Man kan se på fotoet af vores hankat ”Bølle” som et symbol på den såkaldte finanskrise: Sådan er det at komme i fedtefadet, skriver forfatteren og Kristeligt Dagblads radio- og tv-anmelder Leif Hjernøe. Men jeg vil nu hellere se på det som resultatet af en resolut forbilledlig handling: julemæt og fyldt med mod på det nye år er det slut med at gå som en kat omkring den varme grød. Et godt nytårsforsæt! – Foto: Arkiv

Det mest karakteristiske og fremhævede i Johannesevangeliet er ordene om, at den, der kommer til tro, allerede nu får del i evigt liv, skriver dr. theol. Helge Kjær Nielsen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

I Johannesevangeliet hører vi om en 'præsentisk eskatologi', hvor det evige liv er nu og her, hvis man tror på Gud. Men samtidig er der vel også en slags fremtidig dom? Hvordan hænger disse to begreber sammen?

Vh Per

Svar:

Kære Per!

Det er et af de mest vanskelige spørgsmål i tolkningen af Johannesevangeliet, du fremfører. Det melder sig f.eks. meget direkte i et kortere afsnit i kapitel 5. Dér har vi i v.24 har et markant udtryk for præsentisk (nutidig) eskatologi: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Den time, der kommer, er der således allerede nu, som det siges i v.26.

Det fremtidige perspektiv (futurisk eskatologi) møder vi nogle få vers senere, nemlig i v.28-29 i ordene: Den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.

Nogle vil sige, at vi i evangeliet har to uforenelige forståelser, og at den sidstnævnte er føjet til evangeliet i dets oprindelige skikkelse. Vi har ganske vist ikke bevaret håndskrifter, der ikke har alle de citerede vers, men det forhold udelukker ikke nødvendigvis den nævnte opfattelse. En større vanskelighed for den måde at ville løse problemet på er, at der så rejser sig et nyt spørgsmål, nemlig hvordan de, der måtte være ansvarlige for evangeliet i dets nuværende skikkelse, har forstået de vanskeligt forenelige udsagn. Er det muligt meningsfuldt at fastholde såvel udsagnene i v.24-25 som dem i v. 28-29?

Det er åbenbart, at det mest karakteristiske og mest fremhævede i Johannesevangeliet er ordene om, at den, der kommer til tro, allerede nu får del i evigt liv og så at sige springer dommen over. Det, der af de fleste ventedes som noget, der hørte fremtiden til, sker ifølge Johannesevangeliet allerede nu. Det afgørende skæringspunkt er ikke den fremtidige genkomst, men den overgang fra ikke-tro til tro, der sker allerede nu. Den forståelse er der klare udtryk for ikke blot i v.24 i kapitel 5. Den, der kommer til tro, oplever allerede nu livet som radikalt nyt. Med ordet evigt i udtrykket evigt liv vil evangelisten da også frem for alt sige noget om det nye livs karakter.

Trods udsagnene om det radikalt nye, der sker allerede nu, vil evangelisten ikke bestride, at der endnu er noget i vente. Også han lever med genkomsttanken og den forståelse, at der i den sammenhæng også forestår en dom. Men egentlig er den dom allerede foregrebet i menneskers forhold til Jesus om de hører ham og kommer til tro. I den forstand er det mennesket der dømmer sig selv. I 3,19 definerer evangelisten ordet dom ved at sige: Dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset.

Med venlig hilsen

Helge Kjær Nielsen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.