Hvad er forskellen på grundtvigianisme og Indre Mission?

Man kan sige, at grundtvigianisme og Indre Mission kommer fra samme hjem, men er to søskende, der er vokset langt fra hinanden, skriver undervisningskonsulent i Indre Mission Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Jeg er 1. års lærerstuderende og er i gang med en eksamensopgave i faget KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medbogerskab) om Indre Mission kontra Grundtvigianismen.

Jeg vil i den forbindelse stille dig dette spørgsmål, som jeg håber I kan svare på:

Hvordan adskiller synet på kristendommen sig hos grundtvigianismen og Indre Mission?

På forhånd tak

Venlig hilsen
Ina Nielsen

Svar:

Kære Ina

De gudelige vækkelser, der i 1800-tallet voksede frem i opposition til den ret rationalistiske statskirke, fik med tiden flere retninger.

Den gudelige vækkelse trak i forskellige retninger
Der var forskellige bevægelser i statskirken dengang. Der var blandt andet en retning, der var meget koncentreret omkring liturgi og omkring kirken som gudstjenestefejrende menighed uden nogen bestemt vækkelses-kasket på.

De gudelige vækkelser fik forskelligt præg. Både de grundtvigske og Indre Mission valgte at blive i det, der med Grundloven blev til folkekirken, mens en tredje strømning gled ud af kirken og over i frikirker.

Grundtviaginisme blev præstestyret
Både grundtvigianisme og Indre Mission startede som lægmandsbevægelser, der fik en del præster med. Grundtvigianisme blev mere præstestyret end Indre Mission, der for at kunne legitimere sig som en del af folkekirken, måtte lave vedtægter, der sikrede, at dens ledelse altid havde et betydeligt antal præster.

Illustrationen oven for opdeler således, at Indre Mission er med under bibeltroskab, mens grundtvigianisme ikke er det.

Da Grundtvig i 1810 holdt sin berømte indgangsprædiken Hvi er Herrens Ord forsvundet af Hans hus? stod Grundtvig på linje med den øvrige del af de gudelige vækkelser: han havde en gammel-luthersk forståelse af Bibelen som Guds Ord i skarp modsætning til den rationalistiske teologi, der sorterede i Bibelen, efter hvad den menneskelige fornuft på det tidspunkt kunne godkende.

Men i de kommende årtier frem til 1840´erne udviklede Grundtvig sin teologi, så den fjernede sig noget fra de øvrige gudelige vækkelser, mens Indre Mission bevarede det oprindelige syn.

Grundtvigianisme er komplekst
Nu var Grundtvig - som så mange andre genier en meget farverig personlighed, der sagde og skrev utrolig meget, og som dels gennemgik store udviklinger i sit liv og dels svingede en del op og ned i løbet af sit liv.

Så det er næppe muligt at sige med fuld historisk vægt, at Grundtvig mente Så skal man dykke ned i Grundtvigstudierne og tale om de forskellige faser i hans liv. Men skal man sige det kort og dermed meget forenklet:

Grundtvig holder fast ved, at Guds Ord er autoritativt, og at vi ikke skal sortere i det ud fra den kolde og utilstrækkelige fornuft der skal også ånd til.

Guds ord finder Grundtvig i trosbekendelsen
Men han ændrer definitionen af Guds Ord. Mens det i begyndelsen er Bibelen, bliver det for Grundtvig til, at Kristus ikke skal søges i Bibelens døde blade, men er levende tilstede i kirken ved dåb og nadver.

Gud er det levende ord, og han gav således den apostoliske trosbekendelse til disciplene i de 40 dage inden himmelfarten.

Der hverken var eller er nogen sikker historisk grund for, at denne trosbekendelse skulle gå tilbage til Kristus selv, men Grundtvig var overbevist
om det.

Så det autoritative Guds Ord var først og fremmest den apostolske trosbekendelse og ikke Bibelen.

Her kom han på direkte kollisionskurs med Indre Mission, der fastholdt Bibelen som autoritativ norm for forståelse af Kristus og hele kristendommen.

Skellet mellem de frelste og de vantro
Med tiden ændredes den teologiske profil meget i grundtvigianismen. For eksempel prædikede den første generation af grundtvigske præster lige så meget skellet (mellem de frelste og de ufrelste) som indremissionske præster, og de ville udelukke devantro fra at komme til nadver.

Men den næste generation begyndte at nedtone skellet, og med tiden blev dette en af de forskelle, man i almindelighed nævnte mellem de to grupper: De indremissionske præster fastholdt vigtigheden af skellet, mens de grundvigske præster var mere vidtfavnende.

Grundtvigianisme og Indre Mission i dag
Med årene blev grundtvigianismen meget bred. Grundtvigianismen havde som sagt nuancer og farver, der kunne udvikles i mange retninger og fik stor betydning politisk og kulturelt.

Så mens grundtvigianismen aktivt bredte sig ind over hele samfundslivet, blev Indre Mission primært på den kirkelige spillebane.

I vor tid er grundtvigianisme så bredt et begreb, at det er rigtig svært at definere det kort. Meget store dele af grundtvigianismen har i dag fjernet sig grundlæggende fra de teologiske standpunkter, som Grundtvig havde (og det gælder i alle hans faser), i retning af et mere rationalistisk kristendomssyn.

Andre dele har taget det folkelige og kulturelle meget til sig, men er meget lidt kirkelige.

Indre Mission har udviklet sig meget i formerne (musikstil, kommunikation, og mødeformer) men har stort set beholdt den oprindelige teologiske profil.

Så man kan sige, at grundtvigianisme og Indre Mission kommer fra samme hjem, men er to søskende, der er vokset langt fra hinanden.

Dog er der i disse år en øget interesse fra begge sider for at mødes og samtale om den kirkelige situation.

Med venlig hilsen

Carsten Korsholm Poulsen
Teolog, panelist og undervisningskonsulent i Indre Mission

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.