Hvad siger Gud til organdonation?

Lægevidenskaben er kommet langt, og det kan være vanskeligt at tage stilling til de etiske spørgsmål, der rejser sig i kølvandet.- Foto: stock.xchng

Der står ikke noget i Bibelen om organdonation, og spørgsmålet må derfor besvares ud fra den konkrete situation, skriver Johanne Stubbe Teglbjærg i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Hvad siger Bibelen (Gud) til organdonation? Er han for eller imod?

Heidi

Svar:

Kære Heidi

Du spørger, hvad Bibelen eller Gud siger til organdonation. Det er et spørgsmål, som ikke kan besvares endegyldigt ved at slå op i Bibelen. Det må tage højde for den sammenhæng, som de bibelske tekster hører til i og for den konkrete situation, som vi befinder os i, når vi fortolker dem.

Kristendommen rummer mange og forskellige udsagn om vores krops betydning for vores identitet og liv. De peger på, at vores identitet som mennesker og vores krop hænger sammen. Det betyder på den ene side, at vores identitet ikke kan løsrives totalt fra vores organer, men på den anden side også, at vores identitet ikke kan findes eller placeres i bestemte organer, som om vi ligefrem skulle være dem.

Derfor kan man ikke bare sige, at organdonation evigt og altid er det rigtige, eller at det ikke er det. I kristendommen finder man i stedet den opfattelse, at vores egentlige kropslige identitet ligger i den måde, som vi er en del af verden på og indgår i relationer på. Det vil bl.a. sige, at spørgsmålet om organdonation må besvares under hensyn til den situation, som det stilles i, og at svaret derfor også må bero på forskellige afvejninger som f.eks. af, hvad der er det større samfunds og de nære relationers behov.

Jeg kan f.eks. godt mene, at det er rigtigt at donere organer ud fra et større socialt perspektiv, men i en konkret situation afvise det af mere nære sociale og personlige grunde eller omvendt. Det afgørende er her ikke at holde på organer af frygt for at miste sig selv eller altid give dem blot for at vinde sig selv, for selve den svære udveksling, dvs. det at give eller modtage organer, kan betragtes som en måde både at bevare sig selv på og således erfare en identitet, som, idet den rækker ud over os selv, også rækker ud over døden.

Med venlig hilsen

Johanne Stubbe Teglbjærg, ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, København