Hvad skal man gøre for at være en god kristen?

I islam findes der nogle regler som skal overholdes, men hvordan er det med kristendommen? Sognepræst Andreas Thom svarer i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Har kristendom det samme som muslimer med f.eks. at man skal bede så og så mange gange, er der regler ligesom i islam? Eller hvad man skal gøre?

Hilsen Gabriella

Svar:

Kære Gabriella

Mange tak for dit spørgsmål om et meget centralt punkt i forholdet mellem kristendom og islam. Måske kunne man stille det lidt anderledes: Er det, man skal gøre for at være en god muslim, det samme, som man skal gøre for at være en god kristen - og hvad er sværest? Jeg er ikke ekspert i Islam, så derfor kan jeg ikke udtale mig om den religion. Men jeg kan fortælle dig, hvad jeg mener, at man skal gøre for at være en god kristen.

Umiddelbart kan det godt se ud som om, at der er en stor mængde regler i kristendommen. Hvis du slår op i de fem Mosebøger - de første bøger i Det gamle Testamente, så vil du opdage, at en stor del af dem består af love. Det starter med de ti bud, men udvikler sig til et kæmpe lovkompleks, der omhandler alt fra love om den korrekte religiøse opførelse over en kriminallov til love om noget så dagligdags som pasning af husdyr osv. Det fortælles ligeledes i Mosebøgerne, at hele denne store lov blev givet til Moses på bjerget umiddelbart efter, at han sammen med det israelitiske folk var gået over Det røde Hav for at undslippe egypternes overherredømme.

Loven skulle være den lov, som israelitterne skulle leve deres liv efter i det land, som Gud nu ville give dem. I dette forjættede land ville alle love altså være givet af Gud, og der ville være nøje regler for, hvordan du skulle opføre dig, hvis du ville være en god israelit. Du ville ikke kun vide nøjagtigt, hvor mange gange og på hvilke tidspunkter, du skulle bede, men du ville også vide, hvordan du skulle dyrke din jord, hvad du måtte spise, og hvordan du skulle behandle dine medmennesker. Det lyder dejligt nemt, men det var det ikke.

Historien om Gud og hans folk, Israel, er ikke en historie om et lykkeligt ægteskab. Tværtimod spiller Gud tit rollen som den forsmåede og svigtede ægtemand. Israelitterne overholdt ikke Guds lov, og i stedet for at være en velsignelse, blev den i stedet en forbandelse. I stedet for at være et redskab, der skulle knytte Gud og mennesker sammen, blev loven noget, der adskilte dem. Hvad værre var - uenigheden mellem Gud og mennesker forplantede sig. Hvis mennesket ikke respekterede Gud, viste det sig, at de heller ikke respekterede hinanden. I sidste ende kollapsede Israel som en følge af såvel Guds straf som israelitternes umenneskelighed.

Så vidt historien i Det gamle Testamente. Hvad moralen er, er ikke helt entydigt. Man kan mene, som nogle (såvel jøder og kristne) gør, at det er en historie til skræk og advarsel: Overhold Guds lov ellers kan du se, hvordan det går. Man kan også mene, som jeg gør, at det er en fortælling, der simpelthen handler om, hvad det vil sige at være menneske. Efter min mening er historien om Gud og hans folk Israel en fortælling, der afslører, at mennesket rummer såvel gode som onde sider.

Mennesket rummer såvel evner til at elske og ære Gud og alt det, som han har skabt, men det rummer også en trang til at gøre oprør og rive alt det ned, som Gud har bygget op. Vi vil selv på godt og ondt! Jeg mener også, at fortællingen i Det nye Testamente er fortællingen om, hvordan Gud rækker hånden frem mod sine rebelske skabninger. Det gør han ved det meget mærkelige på en gang helt at afskaffe loven samtidig med, at den bliver endnu sværere at overholde. Det vigtigste i loven er ikke, hvor mange gange du beder, hvor religiøs du er, eller hvor god en samfundsborger du er. Det vigtigste er det dobbelste kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Det er imidlertid også lige præcis det sværeste bud, som bliver tilbage. Alle de andre regler om religiøse ritualer, husholdning osv. kan man ved lidt anstrengelse selv styre, men hvem kan styre evnen til at elske?

Også historien i Det ny Testamente rummer en katastrofe. Menneskets manglende evne til at styre kærligheden til såvel Gud som sine medmennesker ender med, at Jesus Kristus, som på en gang er Gud og menneske, bliver korsfæstet. Heller ikke det dobbelte kærlighedsbud kunne overholdes. Men historien rummer også noget glædeligt: loven bliver skrottet. Det er ikke længere overholdelsen Guds love og befalinger, der skal sikre det gode forhold mellem Gud og mennesker det er en alt for usikker vej. Gud lover altid være på vores side, også selvom vi ikke altid kan finde ud af at være på hans.

I kristendommen er der ingen love, som du skal overholde for at få en status som en god kristen. Du kan faktisk slet ikke være en god kristen du vil altid simpelthen være et menneske på godt og ondt. Men i kristendommen er der noget, som man kan kalde venlige henstillinger. Når nu du ikke behøver at bekymre dig om din egen godhed og om dit eget gode eller mindre gode forhold til Gud mon så ikke du kunne bruge din energi på at bekymre dig om dine medmennesker i stedet for dig selv?

Venlig hilsen Andreas Thom, sognepræst i Himmelev Sogn

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.