Hvad står der om Kristus i Det Gamle Testamente?

Jesus kaldes i Det Nye Testamente Kristus, fordi hans første tilhængere, som var jøder, opfattede ham som den forløserskikkelse, Det Gamle Testamente havde lovet dem, forklarer teolog og valgmenighedspræst Nana Hauge. Foto: Iris

Ordet Kristus betyder 'den salvede' og bruges i Det Gamle Testamente om konger og præster, idet man salvede en konge eller en præst ved hans indvielse til embedet, svarer valgmenighedspræst Nana Hauge

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Kan I anbefale litteratur, hvor jeg kan læse noget om 'Kristus i Det Gamle Testamente'?

Kærlig hilsen
Maria

Svar:

Kære Maria

Navnet Kristus er en dansk gengivelse af det græske ord khristós, der igen er det græske ord for det hebraiske hammasía (messias).

Ordet betyder "den salvede" og bruges i Det Gamle Testamente om konger og præster, idet man salvede en konge eller en præst ved hans indvielse til embedet (Første Samuelsbog kapitel 10 og 16).

I århundrederne op imod år nul (Jesu fødsel) får ordet en mere snæver betydning. "Den salvede" bliver betegnelsen for en fremtidig frelserskikkelse, man ventede ville komme. Det kan man især læse om i Esajas, Jeremias og Ezekiels bøger.

LÆS OGSÅ:
5 centrale Jesus-billeder

Frelserskikkelsen forventes at være af Davids slægt (Esajas Bog kapitel 11), og han kaldes undertiden Immanuel, som betyder Gud med os, se Esajas Bog kapitel 7-11.

Messias vil skaffe fred i landet og dømme retfærdigt, og Guds ånd hviler over ham. I modsætning til de konger, der hidtil har regeret landet med stor forsømmelse, forventes det i Ezekiels Bog, at Messias vil være som en god hyrde over det genforenede Israel.

I den del af Esajas Bog, der kaldes DeuteroEsaja, er messiasforventninger det helt centrale motiv. Den sejrende og triumferende Messiasskikkelse, vi ser hos for eksempel Ezekiel eller i den første del af Esajas Bog, er imidlertid afløst af en lidende Herrens tjener.

Herrens tjeners lidelse skal samle og dermed befri det splittede Israel. Den lidende tjener beskrives som et lam, der føres til slagtebænken:

"Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund
. (Esajas Bog kapitel 53 vers 7)

Jesu første tilhørere anså nu manden Jesus af Nazaret for at være denne ventede Messias eller Kristus, sådan som det også kommer til udtryk i Det Ny Testamente. Sandsynligvis har Jesus også selv forstået sig som sådan.

LÆS OGSÅ:
"Vi forstår ikke Det Ny Testamente uden Det Gamle"

Titlen Kristus er altså i første omgang knyttet til disse jødiske forventninger, men i takt med, at kristendommen bredte sig til den hellenistiske verden (hele middelhavsområdet), hvor man ikke havde den jødiske forståelsesbaggrund, mistede Kristus-titlen sin karakter af en kongetitel og blev i stedet opfattet som et egennavn.

Således bruges Kristus hos Paulus, som primært missionerede for ikke-jøder, som et sådant egennavn.

Jesus kaldes derfor i Det Nye Testamente Kristus, fordi hans første tilhængere, som var jøder, opfattede ham som den forløserskikkelse, Det Gamle Testamente havde lovet dem.

I takt med, at Kristus-titlen blev til et egennavn, gælder det dog, at navnet Kristus ikke alene får sit indhold fra en foreliggende jødisk forestilling, men fra Jesu person og gerning.

Man kan således sige, at Kristus-titlen i Jesu person blev omtolket til at betyde det, den betyder i dag, nemlig det, som Jesu historie fortæller.

Forslag til litteratur:

Raymond Brown: "The birth of the Messiah"
Ole Davidsen: "Kristi fødsel"

Venlig hilsen
Nana Hauge
Cand. theol. og valgmenighedspræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.