Hvilken betydning har kristendommen for velfærdsstaten?

Både som organisation og som idé har kristendommen spillet en vigtig rolle i udformningen af velfærdsstaten, mener lektor i kirkehistorie Kurt Larsen. Foto: Søren Staal

Kirkelige kredse har været med til at grundlægge velfærdssamfundet, skriver lektor Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Jeg står med en opgave, hvor der ønskes en diskussion af kristendommens betydning for det danske velfærdssamfunds værdigrundlag. Jeg synes, det er svært at sætte fingeren på nogle konkrete ting, hvor kristendommen har haft betydning for velfærdssamfundet? Er det muligt at få et par hints eller links?

Med venlig hilsen
Niklas

Svar:

Kære Niklas

Du har helt ret i, at det kan være svært at pege på den direkte sammenhæng mellem kristendom og velfærdssamfund.

På den anden side er jeg ikke i tvivl om, at der er en sådan forbindelse og at den er ganske tæt. Det er der også stigende opmærksomhed på hos historikere i dag.

LÆS OGSÅ: Kirken er en vigtig del af velfærdssamfundet

Jeg vil pege på nogle forhold, man skal have med:

1. Kirkelige kredse har været med til at grundlægge velfærdssamfundet ved at have sin opmærksomhed rettet på de forskellige nødlidende grupper og ved at yde en stor frivillig indsats for at afhjælpe nøden.

Igennem 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet var der på frivillig basis gjort et stort socialt arbejde, som velfærdsstaten efterhånden overtog enten direkte eller ved at betale for dets drift.

"Velfærdsstaten er groet ud af diakonien, men den har også gradvist adskilt sig fra diakonien," skrev professor Lars Qvortrup (i: Schjørring, J.H. og Bak, J.T. (red.): Velfærdsstat og kirke, Frederiksberg 2005: 91).

2. Det meste af det kirkelige engagement på det sociale område lå i at løse de nære dagligdagsproblemer, men der var også kirkelige kræfter, der arbejdede for en anden samfundsstruktur, så det fremover skulle være staten, der overtog ansvaret for det sociale (altså et velfærdssamfund).

Det store Kirkelige Møde i 1890 ville have staten til at lave børnehjem. Det var et tidligt eksempel på, at kirkelige kredse ikke bare tog sig af den nødlidende næste, men også tænkte på samfundets pligt.

Kristeligt Socialt Udvalg stiftedes i 1906 og blev siden til Kristeligt Socialt Forbund (1912-48), der virkede for større social forståelse, dels ved oplysning, dels ved politisk arbejde.

LÆS OGSÅ: Folkekirken udfylder velfærdsstatens huller

3. I 1890erne sås den første ansats til det moderne velfærdssamfund. De røde kommuners sociale eksperimenter var vigtige i perioden 1900-1920, og Socialreformen i 1933 tog yderligere et spring frem i den retning.

Socialreformen knæsatte, at offentlig hjælp var noget, man havde ret til fra det offentlige. Denne særlige velfærdsmodel, som vi kun har til fælles med ganske få lande i Nordeuropa, er ofte blevet knyttet tæt sammen med Socialdemokratiet.

Imidlertid har velfærdssamfundet nok i virkeligheden sin dybeste rod i Danmarks lange kristne arv, hvor det ikke mindst har præget landet, at vi siden reformationen har været et meget homogent og kongestyret land, hvor man forventede, at den kristne kongemagt fremmede kristelige værdier i samfundet herunder tog sig af de sociale problemer.

"Den danske velfærdsstat er snarere et resultat af sekulariseret lutheranisme i national klædebon end af demokratiseret socialisme," skrev historieprofessor Uffe Østergård (i: Schjørring, J.H. og Bak, J.T. (red.): Velfærdsstat og kirke, Frederiksberg 2005: 175).

Trådene er viklet sammen på mange måder, for Socialdemokratiets velfærdspolitik kunne også ses som en naturlig fortsættelse af anliggender i de pietistisk-sociale bevægelser.

Alle andre forskelle til trods havde pietistiske kredse og arbejderbevægelsen langt hen ad vejen et fælles anliggende på det sociale område.

Ofte blev der også talt om et frugtbart samarbejde mellem den frivillige diakoni og den offentlige forsorg. Kommunale og statslige myndigheder kanaliserede i mange tilfælde deres hjælp ud til folk gennem diakonale institutioner.

For eksempel fortsatte Menighedsplejernes diakonisser i København deres arbejde, blot nu som hjemmesygeplejersker med kommunal aflønning. Den ordning blev først afskaffet i 1975. På landet, hvor der sjældent var tale om ideologiske modsætninger mellem kirkelige kredse og kommunale myndigheder, var samarbejdet og uddelegeringen endnu mere udbredt.

Konkluderende kan det siges, at både som organisation, gennem de frie sociale organisationer, og som idé har kristendommen spillet en vigtig rolle i udformningen af velfærdsstaten.

(Se også bogen: "I Himlen således også på jorden Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund", Syddansk Universitetsforlag 2010)

Med venlig hilsen
Kurt Larsen
Cand. theol., ph.d. og lektor i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Den norske kirke adskilles fra den norske stat, mens kristendommen mister sin status som officiel statsreligion. Foto: .