Hvordan ser kristendommen på brug af medicin?

Kristendommen har altid været positiv over for brugen af medicin for at gøre mennesker raske. Misbrug af medicin som præstationsfremmende middel går kristendommen dog ikke ind for, forklarer professor og overlæge Niels Høiby.

Spørgsmål:

Hej.

Jeg er nu i gang med at skrive et AT-projekt på gymnasiet omkring stoffet Ritalin. Til dette har jeg brug for at vide følgende:

Hvad er kristendommen og andre religioners syn på brugen af medicin? Og i så fald hvad er synet på brug af 'ikke-livsnødvendig' medicin som Ritalin (nogle bruger Ritalin til at gøre hjernen mere fokuseret i eksamenssituationer, men det er egentlig beregnet til ADHD-patienter)
Så jeg leder efter nogle menneskesyn i forhold til medicinering her.
Håber virkelig du kan hjælpe!

Med venlig hilsen
Jonas

Svar:

Kristendommen har lige siden Jesu tid været præget af Lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner, som ynkedes over en mand, der var blevet slået fordærvet og berøvet af røvere på en rejse fra Jeriko til Jerusalem. En præst og en levit så den ulykkelige men gik forbi uden at hjælpe. Samaritaneren ynkedes, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem (den tids medicin). Han førte ham til et herberg, hvor samaritaneren sørgede for ham og betalte for ham.

LÆS OGSÅ:Politikere skal forholde sig til hjernedoping

Senere var det munkeordenerne, der tog sig af de syge og et meget berømt kloster i Frankrig, Hospice des Beaune, som ligger i det kendte vinområde i Bourgogne, blev allerede i 1443 grundlagt som hospital (navnet er l'Hotel-Dieu = Guds hotel, og på engelsk betyder hospitality jo gæstfrihed) og er siden fortsat med denne funktion. Hvert år sælges hospitalets berømte, dyre vin ved en auktion til fordel for hospitalets virke.

Her i landet er der ligeledes en række hospitaler - hvoraf nogle nu er plejehjem eller hospicer, der plejer døende patienter - som er grundlagt på kristent grundlag, for eksempel Skt. Josef Hospital på Nørrebro fra 1875 (og også i Odense 1930), Skt. Lucas stiftelsen i Hellerup grundlagt af Sankt Lukas Diakonifællesskab år 1900 og Skt. Elisabeths Hospital på Amager, der blev grundlagt af Sankt Elisabeths Søstrenes nonneorden i 1904.

Det samme gælder i udlandet for eksempel Sct. Mary hospitalet i London. På klosterhalvøen Mount Athos ved Thessaloniki, der er en stat i staten Grækenland, hvor kun mænd kan besøge efter indhentet visum, er der cirka 40 ortodokse munkeklostre, hvilket jeg for en række år siden besøgte en del.

Jeg tilbragte sammen med nogle kolleger 24 timer på et af dem som led i en videnskabelig kongres, og vi så små sygeafdelinger på klostrene, hvor syge kunne blive behandlet af munkene. De offentlige hospitaler i for eksempel Danmark er kun cirka 250 år gamle. Det første var Det Kongelige Frederiks Hospital (opført 1752-57) i København og var forgænger til Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ:Musik kan være mere effektiv mod angst end medicin.

Kristendommen er således pioner på området for behandling af syge og går således også 100 % ind for medicinsk behandling og medicinsk profylakse (og tilsvarende kirurgisk og psykiatrisk behandling), men kristendommen går ikke ind for misbrug af medicin som for eksempel Ritalin til eksamen, så der er ingen skisma mellem moderne medicin og kristendom.

Eksamen er jo ikke en sygdom, men en livsbetingelse. Hvis man lider af sygelig eksamensangst, kan man tale med sin praktiserende læge om problemet, og så må han/hun bedømme, om det er sygeligt og derfor måske behandlingskrævende.

Det eneste område, hvor der er forskellige opfattelser mellem moderne medicin og nogle retninger af kristendom, er på prævention og abort, hvor den katolske kirke - så vidt jeg er orienteret - stadig er modstander i modsætning til den protestantiske kirke.

Venlig hilsen fra
Niels Høiby
Professor, overlæge, dr. med.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.