Hvordan skal Bibelens ord om homoseksuelle forstås?

TO PANELISTER GIVER DERES BUD: Vi skal ikke forsøge at leve som på Jesu tid, svarer sognepræst Kristine Hestbech. Sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed mener, at Bibelen giver grundlæggende retningslinjer for forståelsen af køn

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Mit spørgsmål bunder i en forvirring, jeg har om den igangværende diskussion om kirkelig vielse af homoseksuelle.

I Bibelen er der klare indikationer af en stillingtagen til kvindelige præster og til homoseksuelle forhold, for eksempel i Paulus' Første Brev til Korintherne, kapitel 14, vers 34 - 38 og Paulus' Brev til Romerne kapitel 1, vers 26-27.

LÆS OGSÅ: Grundtvig ville have nikket ja til kvindelige præster

Hvad er det, som giver hjemmel til "at bøje" Bibelens ord, er det eksempelvis, at de blev skrevet i en helt anden tid, eller kan det have noget at gøre med Luthers lære? Jeg tænker også på, hvordan folkekirken forholder sig til dette? Hvordan ser bibellærde på det?

Jeg kan godt via min fornuft, opdragelse og baggrund se, at verden ser anderledes ud i dag end den gjorde for 2000 år siden, men min fornuft har det også svært ved, at hvem som helst kan bøje hvad som helst. For mig bør det være bibelkyndige, og ikke politikere, der udstikker, hvordan det kirkelige skal leves og tolkes.

Venlig hilsen
Steen Møller

Svar 1:

Kære Steen Møller,

Det, der giver "hjemmel" til at bøje Bibelens ord, er netop, at den er skrevet i en bestemt historisk kontekst og som sådan ikke kan løsrives derfra. Samtidens syn på køn og seksualitet i Det Gamle Testamente føjer sig ind i et samfund, hvor kvinden var mandens ejendom, også seksuelt, og hun var selv en ufuldkommen mand.

LÆS OGSÅ: Kvindesynet i kristendommen

Desuden var seksualiteten i højere grad magtbaseret, det vil sige, at manden havde ret til sex med sin hustru, og alle der var under ham, såsom hans slaver. Det Gamle Testamentes lovbøger, Mosebøgerne, er derfor meget svære at bruge som rettesnor for det samfund, vi lever i i dag.

LÆS OGSÅ: Seksualitet i kristendommen

Ortodokse jøder i eksempelvis Jerusalem lever efter loven, hvilket vi for tiden kan læse om i aviserne, når de kræver kønsopdelte fortove og busser.

Som kristne har vi Det Nye Testamente, hvor Jesus på mange måder reformerer Moseloven ved at pointere, at ethvert regelsæt indeholder faren for hykleri, da regler og bud er lette at holde, selvom hjertet er tomt. Derfor er det vigtigere, hvad der kommer ud af munden end hvad, vi putter i den (opgøret med jødernes spiseregler).

I Det Nye Testamente har vi også Paulus Breve, som du henviser til, og her er den konkrete historiske kontekst også nødvendig at have med, for Paulus var helt sikker på, at han levede i de sidste tider, og han mener derfor ikke, at de kristne skulle bruge tid på ægteskab og sex, men kun på at gøre sig rede til Herrens komme. Derfor er det svært at hæve hans replikker til de forskellige nye menigheders mange spørgsmål op til at gælde som almen kristen "lov."

Noget andet, som også er vigtigt at holde sig for øje, er, at kristendommen er en religion, som tager bolig i sin samtid, nemlig ved at Gud lader sig inkarnere i et menneske, Jesus, og dermed bliver ét med dit og mit liv. Kristendommen har igennem de 2000 år, den har eksisteret, taget farve og form efter tiden og den kultur, den bevæger sig i.

Det er altså ikke os, der skal forsøge at leve og føle og tænke, som man gjorde på Jesu tid, men os, der skal drage troen ind i vores dagligdag og have den som rettesnor for, hvordan vi skal leve vores liv blandt andre.

Vores levede liv er uendeligt forskellige, og vi må prøve at leve dem med så stor kærlighed og næstekærlighed som overhovedet muligt, hvor vi indgår i ligeværdige og respektfulde forhold med hinanden. Det er vores opgave. Og til den opgave velsigner Gud os.

Om vi forbliver single, uden børn eller gifter os med den, vi elsker, er stadig under den velsignelse.

Venlig hilsen
Kristine Stricker Hestbech
Sognepræst pg panelist på kristendom.dk

Svar 2:

Kære Steen Møller,

Jeg forstår meget godt spørgsmålet, for det er sandt, at det hører med til den lutherske kristendomsforståelses inderste væsen at bøje sig for Den hellige Skrifts autoritet. Hvis ikke vi gør det, vil vi få meget svært ved at begrunde for eksempel dåb og nadver. Disse handlinger stemmer ikke overens med fornuften eller den nyeste indsigt!

Alligevel er vi som lutherske ikke biblicister, det vil sige, det er ikke alt, der kan begrundes ud fra Bibelen, og det er ikke alt i Bibelen, vi skal forstå bogstaveligt.

For at skære det ud i pap: ingen kan bruge Bibelen som vejledning til at træffe sit valg af mærke ved et bilkøb, og der er heller ingen, der vel forvaret vil plædere for dødsstraf over for homofili!

LÆS OGSÅ: Hvem definerer, hvad kristendom er?

Ikke desto mindre finder mange af os, at Bibelen giver en grundlæggende vejledning i forståelsen af de to køn som konstituerende for menneskeheden, som ikke kan tilsidesættes af nye erkendelser.

Her er det så, at andre vil hævde, at Bibelen slet ikke tager til stilling til den form for homofili, som nogle, ikke af egen vilje, men som følge af medfødt tilbøjelighed, praktiserer.

Men tilbage står dit helt berettigede synspunkt: det er utåleligt, at politikere går ind og vælger side i en indre kirkelig uenighed ved, som det lige nu tegner sig, at påføre kirken en ordning, der i den grad deler vandene.

Venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed
Sognepræst og panelist på kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.