Hvorfor straffes byen Edom i Esajas' Bog?

IM000699.JPG Foto: Wikimedia

Byen dømmes til den totale ødelæggelse, fordi borgerne har støttet israelitternes fjender. Men fejden mellem Israel og Edom går helt tilbage til Første Mosebog, skriver professor Kirsten Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er i gang med at skrive en opgave om et digt, hvori der refereres til kapitel 34 og 35 i Esajas Bog.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, er kapitel 35 en slags profeti om messias-tiden. Kapitel 34 synes jeg dog er svære at sætte sig ind i - kan I forklare mig, hvorfor byen Edom får denne dom, og hvad det indebærer?

Venlig hilsen
Camilla

Svar:

Kære Camilla

Kapitel 35 i Esajas Bog handler ganske rigtigt om den strålende fremtid. Profeten lover, at de, der har været i fangenskab i Babylon (fangenskabet fandt sted i 587-539 f.Kr.), skal få lov at vende tilbage til deres eget land (Juda) og ikke mindst til Jerusalem med Zions Bjerg, hvor templet lå.

Alting skal blive anderledes. Syge skal blive raske, ørkenen blive til frugtbart land, og selv de vilde dyr skal være borte, så de hjemvendende kan gå i fred. De omtales som de løskøbte, hvilket betyder, at de er blevet sat fri. Dele af kapitlet (vers 1-6) er gendigtet af Grundtvig i salmen "Blomstre som en rosengård" (nummer 78 i salmebogen)

LÆS OGSÅ: Eksilet, der forandrede jødedommen for altid

Kapitel 34 er en lang domstale over ærkefjenden landet Edom.

Edomitterne bor syd for Juda, og grunden til vreden mod dem er, at de i forbindelse med babylonernes ødelæggelse af Jerusalem støttede babylonerne og ikke deres nabo Juda. I Salme 137, 7 anklages de for at have bifaldet nedrivningen af Jerusalem. Se også Jeremias 49, 7-22 og Ezekiel 25, 12-17.

At forholdet mellem Edom og Israel/Juda ikke har været godt fremgår også af fortællingerne i Første Mosebog om Esau (stamfar til edomitterne) og Jakob (stamfar til israelitterne). De kæmpede allerede mod hinanden, før de blev født (se 1. Mos 25, 22-23 samt fortællingen om, hvordan Jakob snyder Esau for førstefødselsretten i 1. Mos 25, 29-34).

Straffen består i, at alt det positive nu skal ødelægges. Hvor der var godt at bo, skal der nu blive kaos og ørken. Og som grund henvises der i vers 8 til Zion, det vil sige til deres manglende hjælp til beboerne i Jerusalem, da babylonerne ødelagde byen.

LÆS OGSÅ: Hvad er Babylon?

De to kapitler står i stærk kontrast til hinanden. Edomitterne skal opleve ødelæggelse blandt andet i form af ørkenen med de vilde dyr; mens Juda skal opleve frugtbarhed og fred for de vilde dyr. Forventningen er, at Gud vil gribe ind og fjerne sit folks fjender, så de kan bo i fred. Konsekvensen for Edom er den totale ødelæggelse og for Guds eget folk, at de kan genopbygge deres eget land og leve i fred for såvel fjender som vilde dyr.

Den samme type forventning om et fredsrige findes i Esajas 11, 6-9, hvor profeten forkynder, at der kommer en fremtid med en retfærdig konge, under hvem der skal herske fred. I kristen tradition tolkes denne fredskonge som Messias, det vil sige Jesus.

Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.