Var det almindeligt at have herremanden som fadder?
Noget kunne tyde på, at man i 1700-tallet gerne viste sin velstand og fine forbindelser gennem valget af faddere. Læs brevkassesvar af kirkehistoriker Kurt E. Larsen
Spørgsmål:
En af mine aner født i Faaborg havde greven på Hvedholm som fadder i midten af 1700-tallet. Var det almindeligt at have en lokal herremand eller lignende som fadder til en dåb, eller var det kun, hvis der var særlige forbindelser?
Svar:
Jeg har ikke i den kirkehistoriske litteratur kunnet finde ud af, om dette var en almindelig skik. Men ukendt var den i hvert fald ikke: Sophie Brahe - Tycho Brahes søster - førte i 1600-tallet regnskab over, hvor mange penge det havde kostet hende at deltage i barnedåb ved slægtninge, præster, embedsmænd, håndværkere og bønder. I denne adelige familie har de åbenbart været flinke til at give gaver hvad enten de nu har sagt ja til at være faddere, eller de blot var blevet indbudt til at være det. Var man indbudt til det, så var det pligt at give en gave.
Indtil reformationen var der kun få faddere, men efter reformationen blev det et problem for kirken, at folk valgte flere og flere faddere til deres børn.
Som L. Koch skriver Tidens lyst til fester og til at vise sin velstand krævede snart et stort antal faddere. Ved en dåb i Ringe var der således 11 mandlige og 10 kvindelige faddere. Det satte lovgivningen en stopper for ved at sætte et loft ind på 3 faddere, senere blev det fastsat til max. fem.
Hvis det virkelig var lyst til fester og til at vise sin velstand, der spillede en stor rolle, ville det være fint for folk at have herremanden med som fadder og derved vise, at man omgikkes ham. Af en herremand som fadder kunne man også forvente større gaver ved dåben og diverse fordele til sit barn senere hen i livet. Man valgte derfor om muligt faddere fra en højere stand.
Man kan læse mere om dåbsskikke gennem tiderne i den udmærkede bog af Birgit Kaiser: Historien om barnedåben.
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Århus
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.