Hvor meget kan jeg kræve af min præst?

Præsten og den sørgende må i fællesskab afstikke rammerne for, hvordan og hvor meget præsten kan støtte sorgforløbet, skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard

Ønsker er tilladt, men ikke et krav. Og din præst kan ikke stå alene som dit følgeskab gennem sorgen, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard

Spørgsmål:

Jeg har nogle gange talt med min præst gennem sjælesorg. Så dør min
mand. Stærk sorg øger mit behov for flere samtaler.

Da min præst er meget aktiv, holder jeg mig tilbage med hensyn til at bede om hjælp, hvilket øger mine frustrationer, mit behov for fred i sindet. Hvor meget er rimeligt at bede en præst om?

Med venlig hilsen
Ruth Olesen

Svar:Kære Ruth Olesen.

Det gør mig ondt, at du har mistet din mand. Og der må naturligt opstå et stort behov for hjælp og samvær i din situation. Til omfanget af din brug af præsten vil jeg sige tre ting:

1) Ønsker er tilladt, men ikke krav. Du er fri til at give udtryk for, i hvilket omfang, du synes, at præsten bør hjælpe. Præsten er omvendt fri til at definere, hvor meget eller hvor lidt hjælp der er ressourcer til.

2) Din præst kan ikke stå alene som dit følgeskab gennem sorgen. I ensomheden må du også trække på andre mennesker, enten personlige venner eller grupper/fællesskaber, som du kan have noget tid og hverdag med.

3) Sorg tager tid. Og af naturlige grunde kan præsten ikke følge dig tæt igennem hele sorgperioden, som måske strækker sig over år.

Men hvis der er basis for det, kan du og din præst aftale at mødes i et realistisk omfang, så kontakten opretholdes. Det kunne for eksempel være 2-4 gange i løbet af dit første år som enke, alt efter hvad der er mulighed for.

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard
Sognepræst

Spørgsmål:

Kære Michael Lerche Nygård.

Tak for hurtigt svar, som jeg værdsætter meget.

Naturligvis kan min præst "ikke stå alene" som mit følgeskab gennem sorgen.

Jeg har altid været god til at bearbejde opståede problemer gennem mit liv. Men her kommer jeg til kort.

Det, jeg fra første stund har haft behov for fra min præst, er hjælp til at komme igennem min sorg ved tabet af mit livs kærlighed, således at min tro ikke alene bevares, men at jeg også gennem min tro kan finde trøst og tiltro til, at jeg en dag påny kan møde min mand "hinsides".

Det er her "skoen trykker". Alt andet i mit liv som enke "kører", som det bør, så godt, som det kan lade sig gøre, vil jeg tilføje, idet livet uden min mand og "tosomheden" med et elskeligt væsen er uendelig svært at lære at leve med.

Sorg er jo blandt andet ikke længere at kunne komme af med sin kærlighed. Så mit behov hos min præst er ikke udelukkende åndeligt, men det er faktisk også et stort behov.

"Min" præst er en fænomenal prædikant, men har kun sporadisk hjulpet mig fra prædikestolen. Om og om igen plages jeg af usikkerhed på grund af mit tab, der har rystet mig i min tro og min evne til at kunne se meningen med resten af mit liv.

Jeg har meget at være taknemmelig og glad for, men glæden er blevet borte for mig. Jeg ved, at troen, troen og håbet skal kunne bære mig igennem. Hjælpen via mine bønner er kun kommet glimtvis og har ikke givet mig Guds fred i mit sind.

Undskyld, jeg skriver så meget. Jeg slutter nu. Jeg er glad for Deres svar.

Med venlig hilsen
Ruth Olesen

Svar:

Kære Ruth Olesen.

Tak for din åbenhjertige hilsen.

En bog, jeg gerne vil anbefale, er "Gud tager ikke fejl" af Beate Højlund, som selv er enke. Den kan findes på dette link.

Jeg vil ønske dig Guds velsignelse i den nye hverdag, du nu står i.

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard
Sognepræst