Synet på synd har ændret sig

Problemet ved at tale om synd er, at det konfronterer folk med de mørke, selviske sider, som er i ethvert menneske, og som de færreste har lyst til at vedkende sig, skriver præst og familieterapeut Lene Østergaard

Kære brevkasse

Jeg hører tit udlægninger som: "I moderniteten har vi svært ved at vedkende arv og gæld og derfor også arvesynden" og "de engang syv dødssynder er blevet til dyder i dag".

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening om, hvorvidt synet på synd og tilgivelse har ændret sig.

På forhånd tak.

Venlige hilsner

Stamatis

Kære Stamatis

Tak for dit spørgsmål. Opfattelsen af synd knytter sig til vores værdibegreber og opfattelsen af godt og ondt. Det ligger inden for etikken og de normer, som moralen afstikker for vores forhold til andre. Da etik er noget, der forandrer sig over tid og ideologiske strømninger, skifter også synet på synd.

Det er nok lidt overdrevent ligefrem at sige, at de syv dødssynder - overmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og sløvhed - ligefrem er blevet dyder, men overdrivelse kan fremme forståelsen. Der er min oplevelse som præst, at man helst ikke må tale om synd, fordi det bekræfter en række fordomme om kirken og skræmmer folk væk. Man bliver opfattet som gammeldags.

Men i virkeligheden tror jeg, problemet ved at tale om synd er, at det konfronterer folk med de mørke, selviske sider, som er i ethvert menneske, og som de færreste har lyst til at vedkende sig.

"Alt, hvad I vil, mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem", lyder den gyldne regel i Matthæusevangeliet. Hvis du vil vide hvad synd er, så ransag dig selv og sæt dig samtidigt i den andens sted. Da får man svaret på, hvorvidt man skader nogen, eller om man yder sit medmenneske tilstrækkelig hjælp, når det er i nød. I samme øjeblik kender man sin egen synd.

Hvis jeg skulle lave en definition af, hvad synd er, vil jeg sige, at synd er de gerninger, der skiller mennesker fra hinanden. Indlevelse og omsorg for andre har altid været en mangelvare. Oven i købet hylder vores tidsepoke succesrige og stærke, måske endda kyniske mennesker; derfor mener jeg, at antallet af både syndere og mængden af synd er eskalerende.

Vores kultur legaliserer i stigende grad egocentrisme og selviscenesættelse. Det er en følgevirkning af individualismen, og kirken har desværre ikke tilstrækkelig gennemslagskraft til at danne modkultur til denne tendens. Det er blevet i orden at have succes på andres bekostning og at svine hinanden til i medierne. For man skal sælge sig selv, og målet helliger midlet.

Mit svar er: ja, synet på synd har ændret sig. Og tilgivelse er heller ikke en værdi, man begiver sig så meget af med mere.

På min boghylde står "Jeg-automaten" af Jørgen I. Jensen, Aros Forlag. Jeg glæder mig meget til at læse den! Jan Lindhardt har også skrevet en god, lille bog, "De syv dødssynder", Rosinante.

Venlig hilsen

Lene Østergaard,
præst og familieterapeut

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.