Er alle guder lige gode?

Jesus på kors

At have en religion og en tro betyder, at man tager stilling til nogle vigtige spørgsmål i tilværelsen, skriver sognepræst Lene Østergaard i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:
Kære brevkasse

For nylig var jeg til et møde i Esbjerg med titlen "Hvad er kultur". Antropologen hævdede, at al menneskelig aktivitet er kultur og dermed også religion. Derfor kulturernes og religionernes sammenstød.

Er alle Guder så lige gode? Når en kultur tolker Guds ord, må det være en begrænset opfattelse af Gud? Guden skal forklare og opretholde verden, det onde og det gode, men det tolker mennesket på en helt anden måde i en anden del af verden.

I Guds navn drager vi på korstog, under inkvisitionen dræber vi utallige mennesker, under kolonitiden dør millioner af mennesker i Guds navn, og vi gør det stadig væk. Hører han eller bevæges han? Gad vide, hvad Gud tænker om vores handlinger.

"I hans navn" - det er meningsløst, for hvordan kender man Guds ord? Mig bekendt har Guden aldrig skrevet et eneste ord selv.

De bedste hilsner fra
Erik

Svar:
Kære Erik

Tak for dit indlæg i brevkassen. Det er tydeligt, at du reflekterer over forskellen på religionerne og deres indhold. Jeg forstår udmærket din undren; efter at have beskæftiget mig med teologi i snart 25 år er der stadig mange facetter, som er ubesvarede for mig.

Overordnet kan jeg fortælle, at religion betyder forbindelse. Det refererer til forholdet til den eller de ydre magter, som har skabt og opretholder tilværelsen. Men i ordet religion hentydes - i hvert fald i kristendommen - også til menneskenes forhold til hinanden.

Hver religion har sit eget gudsbegreb, det vil sige forskellige billeder af Gud eller måder at tænke om Gud på. Og det gudsbegreb kan endda rumme mange facetter, hvilket det gør såvel i jødedommen som kristendommen.

Alene i skabelsesberetningerne i 1. Mosebog er der to gudsforestillinger: Gud som en svævende og uhåndgribelig ånd, mens Gud efterfølgende i syndefaldsberetningen er en person, der går omkring i Edens have. Det gamle Testamente taler også om Gud som en mægtig naturkraft, der fremtræder i storm og regn. Dette billede kommer frem blandt andet i Jobs bog kapitel 38 og i flere af de gammeltestamentlige salmer.

Det nye Testamente betoner faderbilledet. Når man begynder at tænke over, hvilken betydning ens biologiske far, og eventuelle papfædre, har haft og har i ens tilværelse, åbner der sig et helt univers. For slet ikke at tale om K.E. Løgstrups definition: Gud er magten til at være til i alt, hvad der er til.

Gud har aldrig skrevet et eneste ord selv men har talt og vist sig gennem nogle andre: gennem profeter, tænkere og historiefortællere. Kristendommen fastholder, at Gud viser sig i Jesus, og at Gud stadig viser sig i måden, vi forholder os til andre; for eksempel når vi viser kærlighed og omsorg. Den tyske teolog Gogarten har defineret Gud og samspillet mellem mennesker på denne måde: Jesus har i sin forkyndelse gjort menneskers forhold til hinanden til stedet, hvor forholdet til Gud afgøres.

Etik og moral, gode og dårlige handlinger, har i høj grad deres udspring i måden, vi fortolker vores religion og omsætter den i hverdagen. Hver religion beskæftiger sig med det emneområde, der kaldes metafysik, hvilket omhandler godt og ondt, liv og død, tid og evighed og en lang række andre spørgsmål, - og bringer hver sit eget svar.

At have en religion og en tro betyder, at man tager stilling til nogle vigtige spørgsmål i tilværelsen. Inden i den stillingtagen vælger man og vælger noget andet fra. Jeg mener ikke, at religionerne kan være eet fedt og er lige gode. Een er bedre end andre for mig i hvert fald. Jeg har i min troshistorie taget kristendommen til mig, fordi den er rummelig og tolerant, levner plads til at tænke selv og være kritisk. Den bygger på jødedommen; siden hen har islam lånt fra såvel jødedom som kristendom.

Hvad Vorherre synes om menneskers tro, tanker og meninger og mine - vil komme for en dag engang i fremtiden. Indtil da finder jeg ro i ordene: Lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad vort hjerte end fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.

Jeg håber, mit svar bringer en afklaring på noget af det, du spekulerer på. Ellers er du velkommen til at skrive igen. Hvis du har lyst til at beskæftige dig noget mere med indholdet af kristendommen, har Bibelselskabet for ganske nylig lavet en spændende udgivelse, som hedder Den nye Aftale. Det nye Testamente på nudansk. Prisen er overkommelig, og bogen kan læses med benene på stuebordet. www.bibelselskabet.dk/nudansk.

Venlig hilsen
Lene Østergaard, sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.