Går udøbte fortabt?

Ingen lutherske teologer har mig bekendt sagt, at uden dåb er ingen frelse mulig, skriver professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen

Har lutherske teologer hævdet, at udøbte børn fortabes på basis af Den Augsburgske Bekendelses artikel IX?

Venlig hilsen

Claes Flach

Kære Claes Flach

I Den Augsburgske Bekendelse fra 1530 siges der i artikel IX tre ting om dåben: 1) Den er "nødvendig til frelse", 2) Guds nåde "tilbydes ved dåben" og 3) "børn bør døbes", da barnet gennem dåben overgives til Gud og modtages i nåde.

Historisk var det opgøret med gendøberne, der lå Melanchthon på sinde. Gendøberne fordømmes, fordi de ringeagtede barnedåben. Den katolske kirkes svar på Den Augsburgske Bekendelse fra 1530 havde derfor ingen indvendinger imod formuleringerne i bekendelsens artikel IX.

Spørgsmålet er så, hvad der menes med "nødvendig til frelse". Er der tale om en kirkelig nødvendighed, fordi dåben er indstiftet af Gud som en guddommelig gave for at indlemme et menneske i Kristus? Eller er der tale om et teologisk udsagn om, at alle, som ikke er døbt, nødvendigvis vil gå fortabt?

Det sidste synspunkt er hovedløst. Patriarken Abraham var som bekendt ikke døbt og heller ikke kristen. Alligevel kalder Paulus ham for troens fader (Romerbrevet 4), og det var i hans skød, at den stakkels Lazarus fandt hvile (Lukasevangeliet 16). Tilsvarende taler Hebræerbrevet 11-12 om en hel "sky af troens vidner", som går helt tilbage til Abels tid, altså til urtiden.

Derfor har ingen lutherske teologer (mig bekendt) nogensinde sagt, at uden dåb er ingen frelse mulig. Det ville være i modstrid til det lutherske skriftprincip: Bekendelsesskrifterne skal bedømmes ud fra Bibelen, ikke omvendt.

Derimod vil luthersk teologi sige, at kirken er sat til at døbe, fordi dåben er en guddommelig gave, hvorigennem Gud selv vil fremelske troen. Til dåben er Guds løfte knyttet: "se, jeg er med dig alle dage ...". Men dåben skal modtages af mennesket i tro. "Uden tro er dåben ingen nytte til, selvom den i sig selv er en guddommelig og uvurderlig skat", som Luther siger i Den Store Katekismus. Troen kan blot ikke leve eller overleve som noget fritsvævende. Troen skal have noget ydre at holde sig til: dåbens klare løfte.

Dåben er med andre ord en kirkelig nødvendighed, fordi den er et utvetydigt nådemiddel, der gælder én gang for alle og for hele livet. Men hvis man heraf drager den konsekvens, at så kan Gud ikke frelse nogen, der ikke er døbt, så har kirken overskredet sine beføjelser.

Den Katolske Kirkes Katekismus (1997, dansk oversættelse 2006) siger det samme: "Dåben er nødvendig til frelse for dem, hvem evangeliet er forkyndt, og som har haft mulighed for at bede om dette sakramente. Kirken kender intet andet middel end dåben til at sikre indgangen i den evige salighed". Men kirken begraver alligevel udøbte børn og betror dem til Guds store barmhjertighed, som "vil, at alle mennesker skal frelses" (1. Timotheusbrev 2) (artikel 1257 og 1261).

Med mange hilsner

Niels Henrik Gregersen,
professor i systematisk teologi

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.