Hvordan begrunder kristne deres tro?

I dag er der enighed blandt teologer om, at såvel skrift, tradition, erfaring og viden danner grundlag for troens sandhed, skriver teolog Johanne Stubbe Teglbjærg. Foto: Kilde: stock.xchng

Jeg lægger selv vægt på troens sandhed som noget, der er mellemmenneskeligt erfaret, svarer teolog Johanne Stubbe Teglbjærg

Spørgsmål:

1) Hvad er kristnes evidens på, at deres tro ikke blot er et puds deres hjerner spiller dem?

2) På hvilket grundlag finder kristne deres overbevisning troværdig og samtidig finder de nordiske og græske myter, islam, hinduisme, taoisme, osv. utroværdig?

Lars A. Petersen

Svar:

Kære Lars A. Petersen.

Tak for dit spørgsmål om troens evidens og overbevisningens troværdighed. Så vidt jeg forstår det, drejer det sig om, hvordan kristne begrunder deres tro, dvs. på hvilket grundlag de hævder, at deres tro er sand og andre tilværelsestolkninger er mindre sande eller måske endda ligefrem usande.

Dette spørgsmål er der i teologien ikke enighed om, hvordan skal besvares. Selve spørgsmålet optræder i teologien under mange forskellige navne.

Meget kort kan vanskelighederne ved at give et svar beskrives sådan: Typisk gælder det, at Bibelen er både kilde til og kriterium for sandhed.
Men da den ikke er let at fortolke og anvende, så kræves kriterier for dette. De kan f.eks. være videnskab eller erfaring. Men hvad er det så? Også disse størrelser er heller ikke lige til at anvende.

Derudover er det teologisk set også problematisk at bruge menneskelig viden som grundlag for talen om Gud selv om vi ikke har anden viden eller anden vej til Gud end den menneskelige.

Derfor ser man teologer, som begrunder troens sandhed med troens
egen subjektive evidens og andre, som går i den helt modsatte grøft og bliver optaget af troens erfaringsmæssige og endda objektiverbare betydning.

Historisk set kan man sige, at der i forskellige perioder har været forskellige svar alt efter synet på mennesket.

De fleste teologer er i dag enige om, at grundlaget for troens sandhed, som i teorien er Guds åbenbaring i Kristus, som Bibelen vidner om det, og det bekendes i kirken, i praksis udgøres af en eller anden form for vekselvirkning mellem skrift, tradition, erfaring og viden.

Det er min opfattelse, at de færreste kristne er i stand til at skille disse aspekter af troen fra hinanden. Jeg vil selv være tilbøjelig til at lægge vægt på troens sandhed som noget, der i en eller anden forstand er mellemmenneskeligt erfaret.

Derfor hvis jeg bliver spurgt direkte om f.eks. min tro på opstandelsen, så vil jeg ikke svare, at det siger Bibelen, Kirken eller videnskaben, men svare, at det har jeg erfaret vel vidende, at min erfaring inkluderer alle de øvrige aspekter, og derfor i en vis forstand slet ikke er min.

Med venlig hilsen
Johanne Stubbe Teglbjærg
Ph.d. i dogmatik og religionsfilosofi