NYHEDER BIBELEN JESUS GRUNDTEKSTER FOLKEKIRKEN KIRKERETNINGER KIRKEHISTORIE PERSONER LEKSIKON TEMA ARKIV
Store Bededag
BilledeDen fjerde fredag efter påske kaldes Store Bededag. Den hed oprindeligt "ekstraordinær, almindelig bededag" og var en arbejdsfri bods- og bededag for alle, også bagerne. Derfor bagte de hveder dagen før, og derfra stammer traditionen med de varme hveder.



 



 
Vidste du det om Store Bededag?
- I dag forbinder vi Store Bededag med varme hveder, men faktisk var dagen tiltænkt bøn, faste og bod.

- Oprindeligt hed dagen "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. Siden 1686 har dagen ligget fast på fjerde fredag efter påske.

- I Hans Baggers samtid fandtes der mange bededage. Store Bededag var kun en ud af mange dage, hvor præsterne i kirken brugte ekstra tid på bøn, og fromme borgere fastede.

- Store Bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Når klokkerne ringede, var det et signal til kroer og andet om at lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Fasten varede til gudstjenestens afslutningen, og man skulle også afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
 



 



 



Flere artikler om Store Bededag
 

 

Alle temaer fra kristendom.dk

Alle temaer fra religion.dk

Alle temaer fra Kristeligt Dagblad

 
Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder om kirke og tro fra kristendom.dk tirsdag og fredag direkte i din indbakke


E-mailadresse:
 

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

 
 
 
 
 

 
 
Liv&Sjæl
Sidste livsafsnit kan leves bedre
Kort nyt
Kort nyt
I begyndelsen var lyset
Krydstogtskibenes bagmænd på land
På broen mellem skygge og lys
Bibelen i det offentlige rum