Teolog til ateist: Tak fordi du ikke tager konsekvensen af din ikke-tro

Det er spændende at se, at du begrunder dit samfundsengagement med en fællesskabsfølelse. Men en sådan følelse kan vel også bruges negativt - i krig, udnyttelse af andre og ved mobning, spørger Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

Tak til Anders Stjernholm for reaktionen på min påstand om, at et samfund uden Gud er inhumant. Mest af alt vil jeg dog takke dig for, at du er så troløs over for din ikke-religion.

Af dit indlæg kan jeg se, at du er en af dem, der gør denne verden til et bedre sted. De eksempler du giver på, hvad der giver dig lykke og en positiv følelse af fællesskab, kan jeg fuldt ud identificere mig med. Og jeg har lyst til at takke dig for, at du bidrager til fællesskabet – det inspirerer mig til at gøre det samme.

Det er også spændende, at du begrunder dit samfundsengagement med fællesskabsfølelsen. Fra min erfaring af at blive gift, blive far, opleve venskab, deltage i et projekt, der lykkes, og se en landskamp tror jeg, jeg forstår, hvad du mener. Min lykke er i den grad også defineret af mine relationer.

Men når du taler om fællesskabsfølelsen, taler du udelukkende om den som noget positivt. Kan der ikke også gives eksempler på, at fællesskabsfølelsen får et negativt indhold? Krigen på Balkan er vel et eksempel på det? Eller indvandrerbanderne på Nørrebro? Eller når en elev i en klasse bliver moppeoffer? Når vi mopper, kan vi faktisk også få en følelse af lykke.

Jeg fornemmer – tilgiv mig at jeg tillader mig at tolke på dit indlæg – at der bag din henvisning til fællesskabsfølelsen ligger et begreb om, hvad det er rigtigt og forkert at føle sig lykkelig over. Det er ikke rigtigt at føle sig lykkelig over, at danskere kan købe billigt tøj på bekostning af asiatiske tekstilarbejderes løn- og arbejdsvilkår. Folkedrab er forkert. Landsforræderi bliver aldrig rigtigt, hvor lykkelig det end måtte få en til at føle sig.

Min påstand er, at disse bagvedliggende værdier kun kan være absolutte, hvis de kan begrundes med noget andet end vores kultur, med det menneskelige. For du stræber efter en fællesskabsfølelse, som fremmer den lykke, der kommer af at gøre det gode. Et gode, som du tilsyneladende anser for at være konstant gennem historien, og som vi i dag har en større og bedre erkendelse af end tidligere tiders mennesker.

Den historieforståelse vil jeg erklære mig dybt uenig i. Jeg anser den for at være en hån imod nutidens generation, som har oplevet de mest makabre og voldelige konflikter i menneskehedens historie. Men jeg vil erklære mig enig i din stræben efter det gode. Den strider efter min opfattelse imod din tro på mennesker.

Men du skal have tak for, at du i dette ikke tager konsekvensen af din tro.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende.