Synspunkt

Katolik: Gud møder mig, når jeg mindst venter det

Under messen er nadveren det sted, hvor jeg møder Gud helt konkret i brødet og vinen. Det er for mig en oplevelse, jeg ikke kan sætte ord på, men hvor jeg erfarer Guds kærlighed, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl.

Jeg blev troende, da jeg oplevede at Gud sagde til mig: ”Du er elsket uanset hvad”, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl

Jeg tror, at Gud henvender sig til os i kærlighed konstant. Men vores evne til at lytte og tage imod veksler. Jeg kan gang på gang blive frustreret over min egen døvhed og blindhed og min manglende evne til at søge Gud og give mig hen til mødet med ham – i bøn eller i samvær med andre mennesker.

"Gud har talt til mig"
Når jeg tænker tilbage, kan jeg komme i tanke om mange gange, hvor Gud har talt til mig, men hvor jeg ikke har lyttet eller ikke har vovet at tro på det, jeg hørte. Andre gange har jeg været i stand til at lytte, og Guds ord har mærket mig på en måde, så jeg hverken behøver huskesedler eller kalendernotater for at bevare ordene i mit hjerte.

Læs også: Jeg oplever Gud stærkest foran ikonerne og i kirken

Jeg har aldrig oplevet, at Gud talte til mig, sådan som vi mennesker taler til hinanden. Men jeg har oplevet, at jeg under bøn eller samvær med andre har ’hørt’ eller erfaret nogle ord eller sætninger, som jeg både i øjeblikket og bagefter ikke var i tvivl om, var Guds tale til mig. Det kan lyde højtideligt eller tåbeligt i nogens ører, og jeg har typisk heller ikke lyst til at fortælle vidt og bredt om disse oplevelser.

For mig er det nok, at det, Gud siger til mig, står skrevet i mit hjerte – jeg ved, at det er vigtigt. Jeg kan dog nævne, at jeg først som voksen blev troende, og det skete, da jeg i en situation, hvor jeg var meget modløs og trist, oplevede, at Gud sagde til mig: ”Du er elsket uanset hvad”. Jeg vidste, at det var Jesus, der talte til mig og samtidig lod mig mærke den kærlighed, han talte om.

Læs også: 10 råd om kristen meditation 

Siden har jeg under meditation og bøn oplevet, at Gud har talt til mig – med klare billeder eller ord, som har anvist mig veje, jeg ikke troede, at jeg skulle gå. Ofte har det været overraskende for mig, men også samtidig indlysende.

"Jeg møder Gud i brødet og vinen"
Jeg tror på, at Guds nærvær er konstant. Det giver god mening for mig, at den katolske helgen Ignatius af Loyola lagde vægt på, at vi skal søge Gud i alting, i vores hverdag, i mødet med andre mennesker, i naturen. Men som nævnt er jeg ikke altid lige godt i stand til at træde ind i det nærvær og være til stede i relationen til Gud. Der hjælper det mig at have den kristne tradition at træde ind i. Jeg går til messe (gudstjeneste) flere gange om ugen, jeg afsætter tid til bøn og meditation dagligt, hvor jeg reflekterer over bibeltekster og er stille for at gøre plads til Gud.

Under messen er nadveren det sted, hvor jeg møder Gud helt konkret i brødet og vinen. Det er for mig en oplevelse, jeg ikke kan sætte ord på, men hvor jeg erfarer Guds kærlighed, der er så stor, at han ofrede sin søn for at frelse os. Det er så stort, at det er umuligt at forstå med fornuften – og for mig meget svært at beskrive med ord.

I det hele taget er mødet med Gud for mig ofte ikke så meget bundet til ord. Det kan være i den særlige kontakt, jeg har med mine børn, min mand, mine venner eller et fremmed menneske. I et smil. En hjælpende hånd. I naturens glødende efterårsfarver. Og i stilheden.

Malene Fenger-Grøndahl er katolik, forfatter, foredragsholder og panelist på kristendom.dk