Synspunkt

Stop had-spiralen mellem homoseksuelle og kristne

I stedet tror jeg, det er vigtigt at huske på, at den der nu forsøger at såre mig, måske selv er et såret menneske, der længes efter kærlighed og forståelse, skriver Karen Larsen om debatten om homoseksuelle.

En af de lesbiske kvinder, der er blevet chikaneret i Mariager, har politianmeldt en facebooktråd om homoseksuelle. Hvor var hun mon henne, da der med hårde ord blev diskuteret homovielser i folkekirken? spørger Karen M. Larsen, der er kristen og homoseksuel

Et lesbisk par og deres to små børn i Mariager har over nogle måneder været udsat for forskellige former for chikane og hærværk begået af en eller flere personer, der tydeligvis har et religiøst problem med denne lesbiske families såkaldte livsstil.

Familien lever (eller bedre sagt levede, for nu vil de flytte) i Mariager, en by med et stærkt frikirkemiljø. Selvom vi endnu ikke ved, hvem der står bag disse forbrydelser, har der fra starten af været fokus på frikirkemiljøet i den lille provinsby.

Et fokus, der er kommet meget frem efter, at den ene af de to chikanerede kvinder har valgt at anmelde en mand, der har en tilknytning til dette miljø, til politiet.

Debatten om homoseksuelle kan være hård

Han er vel og mærke ikke blevet anmeldt for chikanen og hærværket, i stedet er han blevet anmeldt for en debattråd under hans facebookprofil.

Læs også: Præster tager afstand fra chikane af lesbisk par 

I denne tråd argumenterer manden fra frikirkemiljøet for, at ægteskabet er forbeholdt heteroseksuelle par, mens andre debattører kommer med ret så heftige udsagn om homoseksuelle, som at de er besatte af dæmoner, og homoseksualitet nævnes i samme sammenhæng som for eksempel drab. (Tråden er nu slettet, men jeg har haft adgang til at læse en kopi.)

Nu er det jo menneskeligt forståeligt, at anmelderen er noget oprevet efter den helt uacceptable chikane, som hun og hendes lille familie er blevet udsat for. Alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde tilbage og tænke over, hvor hun mon var henne, da der blev diskuteret homovielser i folkekirken.

For i løbet af den debat blev der da sagt og skrevet det samme - og det der var værre - end det som fremgår af den debat tråd på Facebook, som hun nu har politianmeldt. 

Nogle kristne vil piske homoseksuelle til Kristus

Nu har jeg i cirka ti år deltaget i debatten om kristendom og homoseksualitet - jeg tror, at jeg kender alle standartargumenter og påstande i den debat - og det er en debat, som i sig selv er en debat værdig, for der kan ikke være nogen tvivl om, at den ofte er ret så hård.
 
Lad det være sagt med det samme: Efter min mening har man i et land med religions- og ytringsfrihed lov til at mene, at ægteskabet bør være forbeholdt heteroseksuelle par. Man har også lov til at mene, at sex kun må finde sted i sådanne ægteskaber.

Folk har lov til at mene, at jeg lever i synd, fordi jeg er gift med kvinden i mit liv. Ligesom de for eksempel har lov til at mene, at jeg synder, når jeg af og til spiser svinekød. I et pluralistisk og mangfoldigt samfund giver det ikke mening, at ville kriminalisere uenighed om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert.

Læs også: Kan jeg være kristen og homoseksuel?
 

Når det så er sagt: Så kan jeg da også undre mig over, hvorfor nogle kristne har det med at komme med udtalelser om homoseksuelle, som går langt ud over en henvisning til, at sex udenfor det heteroseksuelle ægteskab er syndigt.

Anser kristne homoseksualitet som en større synd end andre synder?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ikke i nogle tilfælde er tale om, at disse kristne føler sig langt mere provokeret af den såkaldte homoseksuelle synd end så mange andre ting, der jo også i princippet er syndige i henhold til deres kristendomsforståelse, såsom for eksempel at have heteroseksuel sex med en person, man ikke er gift med.

Men hvad der nu end er på spil inde i disse kristnes hoveder, og det skal man jo passe på med at ville gøre sig klog på, så er det desværre også min erfaring, at nogle kristne siger sårende ting om homoseksuelle, fordi de vil såre de homoseksuelle!

Man vil med loven piske de homoseksuelle til Kristus, man vil såre os, så vi omvender os. Og hvis vi reagerer såret på det, der bliver sagt om os, viser vi, i henhold til nogle kristne, at Helligånden virker i vores indre! På den måde kan man give sin hensynsløshed et helligt skær og retfærdiggøre stort set hvilket udsagn om homoseksuelle, man kan tænke sig.

Men homoseksuelle, der deltager i debatten om homoseksualitet og kristendom, kan også finde på at sige stærkt nedladende og aggressive ting, være det mod dem de debatterer med eller kristne generelt. Desværre er det jo en udbredt skik, at sparke til dem man bliver sparket af, eller som man tror sparker en. Og jeg må da desværre også indrømme, at der i tidens løb er fløjet nogle finker fra min pande i sådanne debatter.

For når man, som homoseksuel og i mit tilfælde kristen, deltager i debatten om homoseksualitet og kristendom, så er det jo også ens eget liv, der debatteres. Ens eget liv er i sagens natur meget mere end teori for en selv.

Tavshed kan være det bedste svar

Mange homoseksuelle kender til perioder, hvor de har måttet kæmpe med selvhad, og måske også er blevet mødt med afvisning og foragt af andre. Og det kan derfor ikke undre, at folk let kan eksplodere, når de oplever, at andre i en debat forsøger at vække og ægge dette selvhad og fodre den indre selvforagt, som man måske ikke har fået taget det nødvendige livtag med. 

Homoseksuelle holder kun yderst sjældent op med at leve som homoseksuelle, når de mødes med kristeninspireret foragt - i hvert fald ikke i længden, men de internaliserer desværre kun alt for ofte denne foragt - og forsøger så sommetider at håndtere den ved at møde kristne, uanset deres konkrete syn på homoseksuelle, med foragt. Nogle af de værste eksempler på kristnofobi, som jeg har mødt, har faktisk været fremført af homoseksuelle. 

Personligt tror jeg, at det er nødvendigt, at man prøver at stoppe denne spiral af sårede følelser, foragt og ja, had. Det nytter ikke noget at give dem, der foragter en, den magt, at de kan gøre en ked af det. 

Læs også: "Jeg er Gud taknemmelig over at være homoseksuel" 

I stedet tror jeg, det er vigtigt at huske på, at den der nu forsøger at såre mig, måske selv er et såret menneske, der længes efter kærlighed og forståelse. Jesu ord, om at vi skal elske vores fjender, betyder for mig, at vi skal forstå, at vi har fjender, men at det bedste svar på deres had ikke er mere had, men en rolig og afbalanceret fremhævelse af, hvad, man selv tror, er sandt og godt. 

Og så er det i øvrigt en god ide at forlade en debat, som, man føler, overskrider ens grænser, og hvor man derfor risikerer selv at blive såret og få såret andre. Sommetider er tavshed det bedste og mest kærlige svar.