Ramsdal-sagen afgjort

Afgørelse i Ramsdal-sagen er glædelig og fortvivlet

Hele sagen er et fortvivlet udtryk for, at sekulariseringen er krøbet langt ind under huden på kirkens forkyndere, skriver Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og kommentator ved kristendom.dk. Foto: Privatfoto

Samtalen mellem Peter Skov-Jakobsen og Per Ramsdal er et udtryk for, at den folkekirkelige tilsynsrelation tages alvorligt, skriver Robert Bladt, generalsekretær i i Kristeligt Forbund for Studerende

Afgørelsen i sagen om sognepræst Per Ramsdal viser, at folkekirken faktisk kan agere som en bekendelseskirke – altså en kirke, som bygger på en bekendelse, der rummer et bestemt syn på Gud og hans handlinger i historien og nutiden.

Biskop Peter Skov-Jakobsen har nemlig fastholdt Ramsdal på, at han ifølge præsteløftet er forpligtet på folkekirkens bekendelse, og Ramsdal har måttet undskylde.

”Vor tro er ej på hvad som helst, man kristendom vil nævne”, kan vi istemme med Grundtvig. Heller ikke i folkekirken.

De fleste af Per Ramsdals problematiske udtalelser har karakter af at være trosudsagn i betydningen: "Det er jeg personligt overbevist om (eller i tvivl om)."

Ethvert menneske må brydes med troens udsagn. Den brydning må gerne mærkes – også hos en præst. Men det, der skal forkyndes er ikke min troskamp, men hvem Gud er og hvad han har gjort.

Det er her, Per Ramsdal efter min opfattelse er gået galt af sin opgave som præst. En præst må stå ved kirkens bekendelse. Prædiken, sjælesorg og samtaler må springe ud af bekendelsen til Gud som skaber, Jesus som den opstandne frelser og Helligånden som den aktuelle formidler af Guds nåde og hjælp.
 
Samtalen mellem Peter Skov-Jakobsen og Per Ramsdal er et udtryk for, at dette bliver taget alvorligt i den folkekirkelige tilsynsrelation, og det er glædeligt.

Samtidig er hele sagen et fortvivlet udtryk for, at sekulariseringen er krøbet langt ind under huden på kirkens forkyndere. Alt for mange præster tyr til at tale om de mellemmenneskelige relationer og udelader gudsrelationen.

Hvor gudsrelationen forsvinder i hjerterne og i forkyndelsen bliver kirken uden den Ånd, som giver mod til at leve og kraft til at dø. Derfor er Ramsdal-sagen en påmindelse om at vælge sin gudstjenestemenighed og sin præst med omhu.

Hvor bekendelsen til den treenige Gud og hans handlinger i historien og nutiden benægtes eller forties, skal man ikke forvente at kunne hente åndelig kraft – der spilder man i bedste fald sin tid.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og kommentator ved kristendom.dk