"Aftenbøn giver børn ro til natten"

'Lær dit barn at bede aftenbøn, for bøn ved sengetid kan hjælpe børn til at slappe af og finde tryghed. Der er mange gode grunde til sammen at bede før natten', skriver teolog og familieterapeut Lene Østergaard

For de fleste er bøn noget meget privat og dybt personligt. Det er der gode til, for Jesus kritiserer i bjergprædikenen de fromme, som beder offentligt, og vejleder sine tilhører i at være diskrete om deres bøn:

Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Diskretionen betyder, at hvis børn skal kende til bøn, skal forældrene lære dem at bede og gøre det til en del af opdragelsen. Det lyder tantet og restriktivt, men opdragelse er ikke bare at sætte grænser men at fremme og danne børnenes karakter.

Aftenbøn og stillestund i sengen
Jeg anbefaler aftenbøn. Det lærte jeg selv af min mor; jeg husker det som noget trygt og rart, som noget hun gerne ville give mig. Jeg følte en nærhed og et fællesskab med hende og med noget, der var større end os. Derfor har jeg sidenhen lært mine to børn at bede aftenbøn, da de havde alderen og lysten til det. Det blev et lille ritual efter godnathistorien.

Som en manual til bøn med børn vil jeg henvise til en tidligere artikel:Bede med børn. Her vil jeg fortælle, hvad bønnens effekt kan være inde i forældre/barn-relationen:

Har du talt med dit barn i dag?' Det var et pædagogisk slogan møntet på travle børneforældre, da mine børn var små for 10-15 år siden. Det pirkede til forældrenes dårlige samvittighed, som efter ulvetimen ved aftensmaden måtte tvinge tidspresset og stressniveauet ned og vise interesse for børnenes dag i daginstitutionen.

Det er godt og vigtigt at tale sammen over måltidet, men endnu mere anbefaler jeg aftenbøn og stillestund i sengen. For inden tærsklen til søvnen falder den gensidige interesse meget mere naturlig. Natten er noget særlig for det åndelige og for evnen til at tage imod. Sjælen er åben både hos den voksne og hos barnet.

Nærværet er det vigtigste
Har man besluttet sig for at gøre aftenbøn til en del af opdragelsen, skal man sætte tid af til det. Men det behøver ikke at være mere end bare 10 minutter, for det er nærværet, der er det vigtigste. Det er nærværet, der giver samhørigheden og intensiteten.

Jeg anbefaler en fri, reflekterende bøn, som nedtoning af dagen og en fast af rituel, vers-agtig karakter. Det kan være Fadervor eller et salmevers. Børn kan nemlig gode lide genkendelighed og ritualer, for det giver dem tryghed og rammer. Det har de brug for.

De har brug for, at de ikke skal opfinde verden selv, men at de kan gøre brug af noget, som er der i forvejen, glide ind i et fællesskab og have tydelige rollemodeller i forældrene.

Lær dit barn at filosofere og reflektere
Samtalen som optakt til den fri bøn, hvor man som forælder forholder sig spørgende og lyttende, er også en måde at lære sit barn at filosofere og reflektere. At se indad. Har dagen være god, og hvad har den bestået af? Er der ting, der trykker eller gør ondt? Har der været konflikter med andre børn eller pædagogerne?

Samtalen er en god stund at lægge det frem og drøfte det med mor eller far, inden man beder om det, man håber eller ønsker skal ske. Indeholdt i dette er nemlig skriftemålet: at barnet kan lette sit hjerte i tryghed og ro. Den gode vilje ved aftensmaden giver ikke denne åbenhed og fortrolighed, for der skal mere til.

Etik og livssyn på en nænsom måde
Ved bønnen får forældrene muligheden for at vejlede og videregive etik og livssyn på en nænsom måde. Det kan give mange gode samtaler med fælles udbytte. Den voksne lærer barnets verden at kende. Det giver gensidig ro, når barnet har fået omsorg og er blevet lyttet til. Og forælderen har været forælder.

Husk: ingen mobiltelefon, der kan forstyrre. Og husk at komme ud af barnesengen, hvis du har lagt dig i den. For din ægtefælle har også brug for, at du opfylder den rolle.

De år, hvor du kan føre samtale om bøn og bede med dit barn, er forholdsvis få. For ved 9-10 års alderen bliver deres religiøsitet sat på pause, fordi de bliver optaget af andre ting.

Så kan de store spørgsmål findes frem igen ved 14 års alderen, man da får du næppe lov til at komme til fadet.

Lene Østergaard er teolog, familieterapeut og panelist på www.kristendom.dk