"Allehelgen er ikke en generel mindedag"
Allehelgen skal anspore os til at blive på troens vej, ligesom de hellige før os, mener sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed
Kristendom.dk har spurgt panelisterne: Er der en person, du særligt mindes, når det bliver Allehelgen - og hvorfor?
Sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed svarer:
Vi hører til de kirker, der ikke mindes de døde Alle helgens dag. Det gør vi dels ikke af praktiske grunde (de mange navne), men dels for mit vedkommende heller ikke af teologiske grunde: Alle Helgen er dem, der er døde i troen.
Helligdagen er altså ikke en generel mindedag, men derimod en anspore til at blive på troens vej for at nå målet.
Hele iscenesættelsen omkring Alle helgens dag får let karakter af en generel saligkåring, hvilket vi ingen hjemmel har til. Hvis man vil mindes de døde på en dag, der handler om noget andet, må man være omhyggelig med at pege på vejen til målet.