Allehelgenssynspunkt

Bør lutheranere egentlig fejre allehelgen?

Allehelgen er en fejring af alle, som med deres liv og gerning har været forbilleder for andre, skriver sognepræst Asser Skude.

Lutheranere har god grund til at fejre allehelgen, også selvom det var Luther imod. For allehelgen er ikke ensbetydende med helgendyrkelse, mener sognepræst Asser Skude

Må vi lutheranere fejre allehelgen? Ja, det må vi. Vi har frihed til at fejre allehelgen – også selvom det egentlig personligt var Luther imod. Jeg vil også give andre grunde til, at vi som gode lutheranere kan fejre allehelgen.

Allehelgenssøndag har fået sit navn efter allehelgen, som oprindeligt er en tradition fra den katolske kirke. Faktisk falder fejringen af allehelgen i den katolske kirke i to dele, dels en fejring søndag af alle helgener, dels en fejring mandag af alle sjæle, det vil sige alle de, der er gået bort.

Nu er de to fejringer så i vores lutherske kirker slået sammen til blot én eneste fejring. Det er en fejring af alle, som med deres liv og gerning har været forbilleder for andre. Ikke at de er mere hellige end alle andre dødelige, ikke fordi de skal tilbedes eller påkaldes i håb om frelse, men fordi de med deres liv og gerninger har været forbilleder for andre, og fordi deres gerninger peger hen mod Gud.

Sådan kan vi stadig være tro mod den lutherske tradition og samtidig fejre allehelgen uden at øve vold på den fine og tusindårige tradition, som den katolske kirke bar indtil Reformationen. Luthers medarbejder Melanchton skriver i artikel 21 i bekendelsesskriftet Confessio Augustana, at helgener "ikke skal dyrkes, men ihukommes offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger i overensstemmelse med vort kald".

Når mange lutherske kirker hvert år tænder lys og mindes dem, som er gået bort i årets løb, så mindes man dem, som har været med til at gøre en forskel. Så mindes man de, som har gjort noget særligt og betydet noget særligt, ikke for at høste berømmelse, ikke for at få ros, ikke for at få det igen, de har givet, men af oprigtig kærlighed til Gud og næsten.

I dette lys kan allehelgenssøndags evangelium udlægges: At vi mindes og ihukommer de, som har betydet noget ganske særligt: De, som har tændt et lys for os, de som er blevet lys for os. Som lys, der skal skinne for os på vores vej gennem livet. Og deres tro og gerninger er eksempel til efterfølgelse, som Melanchton skriver.

Gerningerne, vi gør for andre, er ikke uden betydning: Gerningerne kan også give lys og håb til dem, vi møder. Hvad er det så for gerninger, som er så lysende, at andre ser dem og kommer på rette vej? Er det bedrifter, der får folk til at spærre øjnene op? Næppe, det er langt mere udramatisk og stilfærdigt.

Det er snarere "at leve sømmeligt", som apostlen Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Thessalonikki: "I skal sætte en ære i at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, for at I må vandre sømmeligt over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til hjælp af nogen."

Og i sit brev til menigheden i Rom skriver apostlen Paulus: "Tragt ikke efter de høje ting, men hold jer til de ringe, vær ikke kloge i egne tanker; stræb efter det, der er godt i alle menneskers øjne, om det er muligt. Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer."

I mange danske kirker markeres Allehelgen som nævnt med en mindeandagt. I mit sogn, Bellahøj-Utterslev sogn, er der en mangeårig tradition for at mindes og tænde lys for de, som vi har mistet i sognet siden sidste Allehelgen. Og på søndag den 6. november kl. 10.30 i Bellahøj Kirke holder jeg traditionen tro mindeandagt i anledning af Allehelgen.

Asser Skude er sognepræst og kristendom.dk panelist