Båltale: Endelig får vi mænd lov at brænde en kvinde af

Når jeg nævner alt dette på en sankthansaften, er det for at opfordre os alle til at være politisk ukorrekte. Det behøver ikke at gå så galt, som det gik den politisk ukorrekte Johannes Døberen, hvis fødselsdag vi fejrer nu. Han fik hugget hovedet af, da han tog kontroversielle emner op i sit samfund. Jeg siger bare: Det er ikke et spørgsmål, om vi har lyst til at være skæve, anderledes, turde tage emner op, der er blevet tabu i vort samfund. Nej, det er simpelt hen vores pligt som borgere i det danske samfund, skriver sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Søren Staal

Sognepræst Poul Joachim Stender holder i anledning af Sankt Hans årets båltale på kristendom.dk. Læseren skal på forhånd være advaret om politisk ukorrekte emner som negerboller, sex, kors og Johannes Døberen

Sankthansaften er vi for en gang skyld befriende politiske ukorrekte. Vi mænd tager vor kones tøj, mors tøj, søsters tøj og så laver vi en heks af det og brænder hende af på et bål.

Kvinder brænder jævnligt os mænd af, eller også gør de os fyr og flamme. Det er helt oplivende at kunne få lov til at brænde en kvinde af - og tilmed som en heks. Det skulle ikke undre mig, at det snart bliver forbudt, fordi det er upædagogisk og mandschauvinistisk og forurener.

LÆS OGSÅ: Hvem var Sankt Hans?

Men hav ikke ondt af kvinderne i aften. Lige som vi mænd på Johannes Døberens fødselsdag brænder en kvinde af, gør kvinderne noget med os mænd på Jesu fødselsdag, julen. De gør tykt grin med os og vor maskulinitet ved at lave en fed albino til julemand iført latterlige røde klæder. Det er en karikatur af os mænd. Og tilmed reducerer de vore taleevner i julemanden til at kun at være "ho hooo".

Og værst af alt: Vi mænd, der elsker stærkt øl, bøffer og tyk, klæbrig, brun sovs, reduceres i julemanden til et væsen, der kun spiser økologisk risengrød, og som elsker at passe børn.

Men ok. Det er til at leve med. Sankt Hans får vi hævn ved at gøre en kvinde til en heks og brænde hende af, iført vore kvinders kasserede tøj.

Vi skal være så politisk korrekte
Når mine konfirmander har gjort et godt stykke arbejde, siger jeg: Jeg giver negerboller. I stedet for at blive glade, er de forargede. Det hedder flødeboller, svarer de irettesættende. Nu er jeg begyndt at kalde negerboller for afroamerikanske boller, selvom jeg ikke lægger noget racistisk i ordet neger. Hvis man ikke er politisk korrekt, får man vrøvl med konfirmandernes forældre.

LÆS OGSÅ: Er det præstens opgave at opdrage konfirmander?

I Sverige tør man slet ikke diskutere indvandrerspørgsmålet. Heller ikke, hvis man som svensker er bekymret over det store antal indvandrere. At lufte sin bekymring over det stigende indvandrerantal er stemplet som racistisk, uden at der behøver at ligge racistiske tendenser bag. Sådan er det også i Danmark. Vi holder kæft med emner, der bekymrer os af frygt for at skille os ud. Vi vil helst gå i ét med tapetet.

Hvorfor ikke kors på sommerhuset?

Min afdøde mor havde et sommerhus. Jeg tilbragte sidste uge i det. Min mor var lidt overtroisk. Så jeg fjernede en hestesko, hun havde hængt udvendigt på huset og satte i stedet et stort messingkors op, som jeg havde købt på et loppemarked for 100 kr.

Der gik nogle timer, hvor det glimtede smukt i solen. Så kom en nabo og klagede over, at jeg skiltede med min religion. Det her er et fredeligt, lukket sommerhusområde, sagde han, her provokerer vi ikke hinanden. Manden var sikkert medlem af folkekirken og havde, da jeg spurgte ham, ikke noget imod korset i vort flag. Men i sin politiske korrekthed foretrak han en hestesko frem for et kors.

LÆS OGSÅ: Hesteskoen: Symbol på Djævelen eller en velsignelsesmaskine?

Vi er blevet så bange for at støde nogle. Og for at undgå det, skaber vi det leverpostejsfarvede samfund, hvor kvinder og mænd, jyder og københavnere, muslimer og kristne har bygget bro over alle forskelle, afslebet alle kanter.

Vielser af homoseksuelle også politisk korrekt?

Teologisk synes jeg, at det er fint, at homoseksuelle nu kan vies i folkekirken. Mange kristne udtaler sig yderst kategorisk om de homoseksuelle. Det gør Bibelen ikke de seks steder, hvor homoseksualiteten omtales. For den homoseksuelle handler det om det samme som for den heteroseksuelle. Det drejer sig ikke kun om sex, men også om at skabe forbindelse til et andet menneske gennem ømhed, forståelse, fællesskab, kærlighed og varme.

LÆS OGSÅ
: Bør et sogn ikke vise sin holding til vielse af homoseksuelle?

Men jeg frygter, at netop disse vielser er udtryk for det leverpostejfarvede samfund, hvor der ikke må være uligheder, et samfund uden forskelligheder og individualisme, hvor vi alle skal være ens, og hvor kønskvoter er vigtigere end noget andet og hvor ingen tør udtale sig på anden måde end den politisk korrekte.

Man skal ikke sove på sin bryllupsnat!
Tag sex. Et emne, som interesserer mange af os, og som det er politisk ukorrekt at tale om ved et bål sankthansaften. Jeg var til et bryllup i Nordjylland og ville skænke kaffe for den smukke brud. Men hun lagde hånden hen over koppen og sagde: Nej, tak, så kan jeg ikke sove i nat.

LÆS OGSÅ: Hører sex kun til i ægteskabet?

Der er et eller andet galt med seksualiteten i Danmark, når bruden vil sove på sin bryllupsnat. Så jeg skrev en artikel med overskriften Et samleje om dagen, holder skilsmissen væk. Straks blev jeg ringet op af en mand, der spurgte, om det behøvede at være med konen. Ja, selvfølgelig skal det være med konen, svarede jeg. Manden sukkede: Hun har ikke lyst.

Menighedsrådsmøder dræber sexlysten
I dag er sex blevet et spørgsmål om lyst. Man skal have sex i forholdet, men kun, hvis man har lyst. Men der er så meget, der kan ødelægge lysten. I mit job er det menighedsrådsmøder. For andre er det en sur chef, rengøring, anmassende børn, opvask og støvsugning og brev fra skattevæsnet.

Men jeg tillader mig det ukorrekte politiske standpunkt, at sex er en pligt i ethvert forhold. Læg mærke til vort vielsesritual i folkekirken. Jeg spørger: Vil du have den, som hos dig står, vil du elske og ære vedkommende til døden skiller jer ad?

Læg mærke til ordet vil. Jeg spørger ikke, om de har lyst, gider, orker, føler for det. Det at få et forhold til at lykkes, handler om at have viljen til det. Sådan er det også med seksualiteten. I et forhold taler man med hinanden - også gennem sex. Det er en pligt at gå i seng med hinanden. Og der gælder det samme med sex som med mad: The appetite grows by eating. Appetitten kommer, når man først er kommet i gang.

Advarsel: Kirkerådet kommer
Det bliver ikke morsomt at være præst i folkekirken i fremtiden. Der er magtfulde kredse, der vil have indført den politiske korrekthed i kirken. Ufatteligt, at Jesu totalt politisk ukorrekte budskab skal tæmmes og gøres politisk korrekt.

Landsforeningen af menighedsråd, adskillige biskopper, præsteforeningen, grundtvigske kredse lider under det anarki, der er i kirken, hvor alle kan udtale sig, og hvor kirken ikke kan fremføre en bestemt politisk, korrekt mening. Derfor ønsker man at indføre et kirkeråd, hvor folk med de rigtige meninger kan sidde og sige de rigtige ting om økologi, seksualitet, skolereformer og meget mere.

LÆS OGSÅ
: Dyremose: Kirkeråd vil give mindre plads til den lille mands tro

I øjeblikket ser menighedsrådene på modeller. Desværre ikke af halvnøgne mænd eller kvinder, hvad der ellers kunne være inspirerende for menighedsarbejdet. Men kirkerådsmodeller. Spørgsmålet er, om det skal være kirkeråd light eller heavy.

Og når kirkerådet engang næste år bliver etableret, fordi hverken præster eller menighedsråd tør være politisk ukorrekte, skal der nok komme en udtalelse om hekseafbrændingerne sankthansaften. Bålet kan ødelægge vore lunger, børn kan tro, at det er ok at brænde kvinder af, det er en hedensk tradition og så videre.

Gud, giv os mod til ikke at være farveløse!
Og når jeg nævner alt dette på en sankthansaften, er det for at opfordre os alle til at være politisk ukorrekte. Det behøver ikke at gå så galt, som det gik den politisk ukorrekte Johannes Døberen, hvis fødselsdag vi fejrer nu. Han fik hugget hovedet af, da han tog kontroversielle emner op i sit samfund.

LÆS OGSÅ: Derfor brænder vi bål til Sankt Hans

Jeg siger bare: Det er ikke et spørgsmål, om vi har lyst til at være skæve, anderledes, turde tage emner op, der er blevet tabu i vort samfund. Nej, det er simpelt hen vores pligt som borgere i det danske samfund. Vort samfund skal ikke være leverpostejfarvet. Vi skal turde sige, hvad vi mener, vi skal turde tage emner op som samfundet har skrinlagt, vi skal ikke være bange for det forskellige og uens.

Heksen, vi brænder af i dag, kan hurtigt blive alt det, der ikke er politisk korrekt.

Gud giv os mod og styrke til ikke at skjule vor tro, til ikke at undertrykke vor overbevisning og meninger, til ikke at være farveløse og til ikke at gå i et med tapetet og til ikke at brænde det politisk ukorrekte af som hekse. Tak.

Poul Joachim Stender er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.

Når jeg nævner alt dette på en sankthansaften, er det for at opfordre os alle til at være politisk ukorrekte. Det behøver ikke at gå så galt, som det gik den politisk ukorrekte Johannes Døberen, hvis fødselsdag vi fejrer nu. Han fik hugget hovedet af, da han tog kontroversielle emner op i sit samfund. Jeg siger bare: Det er ikke et spørgsmål, om vi har lyst til at være skæve, anderledes, turde tage emner op, der er blevet tabu i vort samfund. Nej, det er simpelt hen vores pligt som borgere i det danske samfund, skriver sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen