Analyse

Filmen "Klovn forever" profilerer kroppen som adskilt fra sjæl og sind

Både hedonisten Casper Christensen og den leverpostejsfarvede Frank Hvam i det kedelige ægteskab med Mia har adskilt kroppen fra deres øvrige liv og prøver nu på deres kejtede og pinagtige facon at skabe en eller anden form for sammenhæng. De står for en defragmenteret kropsforståelse, mener frikirkepræst og journalist Mikael Wandt Laursen. Foto af Casper Christensen og Frank Hvam. Foto: Simon Læssøe/ sils@berlingskemedia.dk

"Klovn" viser, at vi er i stand til at bruge den nøgne krop, men at vi har svært ved at vise den respekt, skriver frikirkepræst Mikael Wandt Laursen

Filmen ”Klovn forever” sætter igen fokus på den nøgne krop og dens potentiale til at forarge og skabe pinlighed. Nogle anmeldere har omtalt filmen som ”befriende grænseoverskridende” - i en nypuritansk tid må vi forstå.

Men det er vel ikke særligt grænseoverskridende sådan rent principielt. Både fordi vi har overskredet grænsen så mange gange før, og så fordi der måske ikke er den store grænse at overskride, når det kommer til stykket. 

De to sider af ”grænsen” hedonister (der lader livet styre af lyst og ulyst) og de ”kropsforskrækkede”, er nemlig måske slet ikke to modsætninger, men i virkeligheden to alen af samme stykke, der ikke kan respektere den nøgne krop. 

Begge sider ligger under for den samme kropsforståelse og repræsenterer blot to yderpunkter i vores måde at reagere på. Både hedonisten Casper Christensen og den leverpostejsfarvede Frank Hvam i det kedelige ægteskab med Mia har adskilt kroppen fra deres øvrige liv og prøver nu på deres kejtede og pinagtige facon at skabe en eller anden form for sammenhæng. 

De står for en defragmenteret kropsforståelse, som blot kommer til udtryk på to forskellige måder: Hengivelse til- eller undertrykkelse af kroppens drifter.

Hedonisten tror på det gnidningsløse samleje. Du kan gøre med din krop, som du vil, uden at det påvirker dine følelser, tanker, hjerte eller ånd.

Den kropsforskrækkede tror, at du kan lade dig styre af værdier uden at tage kroppen med på råd. 

Begge har isoleret kroppen fra det hele menneske, der både består af krop, drifter, hjerte, tanker, værdier og tro. Begge ved ikke, hvad der skal til for at vise kroppen respekt.

Heldigvis er der sket en bevidstgørelse i vores samfund angående sammenhængen mellem krop og resten af mennesket.

Vi er mere åbne for det holistiske menneskesyn, der godt ved, at psyke, ånd og krop interagerer på uendeligt mange komplekse måder. 

Men det ville være skønt, hvis vi vovede at tage konsekvensen af helhedssynet for eksempel ind i skolernes seksualundervisning. Vi bør fortælle, at sex og følelser hænger sammen på samme måde som krop og sjæl. 

Og budskabet i de evindelige oplysningskampagner om, at man er alene i sengen, hvis man bare har kondom på, er det rene vrøvl. At være alene i sengen med en anden kan ikke reduceres til en teknisk opfindelse, der består af 0,5 mm tyk gummi.

At være alene i sengen med en anden handler om at have hele sig selv med. Sit hjerte, sine følelser, sit behov for tryghed og sikkerhed såvel som ens krop og begær. 

At vise respekt for sin krop indebærer at se den, som det den er: En del af hele mig, forbundet til mine følelser, værdier og behov. Den er ikke en defragmenteret og isoleret størrelse, som jeg omkostningsfrit enten kan undertrykke eller bruge som et redskab for mine øvrige lyster. 

Vis kroppen respekt!