Bispevalg i Aarhus Stift

Den nye biskop vil fremme kirkens frie debat

Jeg er helt sikker på, at Henrik Wigh-Poulsen vil blive en biskop, der kan tåle kritik, og som ikke vil forsøge at lukke munden på dem, der ikke er enige med ham. Jeg har også fuld tillid til, at Henrik Wigh-Poulsen ikke vil styre kirken som en koncern, men som en kristen kirke, skriver valgmenighedspræst Nana Hauge. Foto: Leif Tuxen

Den nye biskop kender jeg som et eftertænksomt menneske og en dygtig teolog. Det opvejer, at han er lidt mere midtersøgende end mig selv, skriver valgmenighedspræst Nana Hauge

Jeg er glad for, at Henrik Wigh-Poulsen har vundet. Han står for mig som en garant for en traditionel forståelse af folk og kirke, en forståelse, som jeg bifalder.

Henrik Wigh-Poulsen kender jeg som et menneske, der er eftertænksomt, og som ikke forsøger at appellere til laveste fællesnævner. Han er en dygtig teolog, der har styr på sine klassikere. At han så er lidt mere konform og midtersøgende end jeg selv er, det opvejes af de ting, jeg allerede har nævnt.

Forhåbentligt afspejler valget af Henrik Wigh-Poulsen et ønske om kirken, som vi kender den. En decentral, bred folkekirke. Forhåbentlig afspejler det også en besindelse på det, jeg kalder kirkens "tivolisering" i det jeg mener og håber, at Henrik Wigh-Poulsen står for det klassiske og traditionelle.

På den måde er menighedsrådende i Aarhus med på beatet. I USA er churchbranding og marketisering af kirken nemlig YT. Og vi ved jo at det der begynder i USA – det kommer til Europa hurtigt efter.

I en artikel fra Washington post for en uges tid siden reflekterer en yngre kvinde således over hvordan branding af kirke og Jesus har taget overhånd: Et par citater fra artiklen:
 
"..church rebranding efforts can actually backfire, especially when young people sense that there is more emphasis on marketing Jesus than actually following Him."

“I want a service that is not sensational, flashy, or particularly ‘relevant.’ I can be entertained anywhere. At church, I do not want to be entertained. I do not want to be the target of anyone’s marketing. I want to be asked to participate in the life of an ancient-future community.”

Denne besindelse hos den yngre generation mærker vi også i redaktionen på NytBabel. Vi må konstatere at vores ”konservative, bagstræberiske og kedelige” tidsskrift har særlig stor interesse hos mænd i 20erne. Det er vi faktisk lidt overraskede over.

Jeg er helt sikker på, at Henrik Wigh-Poulsen vil blive en biskop, der kan tåle kritik, og som ikke vil forsøge at lukke munden på dem, der ikke er enige med ham. Jeg har også fuld tillid til, at Henrik Wigh-Poulsen ikke vil styre kirken som en koncern, men som en kristen kirke. Han vil styrke og holde fast i det decentrale. Hensyn til kollegialitet vil således i Aarhus stift ikke være vigtigere end kritik og fri debat. Der er nemlig sådan en skidt tendens i folkekirken – ja, generelt i samfundet til at kritik sidestilles med mobning.

Altså du må selvfølgelig gerne kritisere og lave sjov med visse tilladte emner. Eksempelvis højmessen, Indre Mission, tidehverv, konservativ politik og den slags. Bare hold dig fra at kritisere friskpræster, vindmøller, islam og New Public Management. (ironi kan forekomme).

Men det er altså en del af det, der hedder frisind, at man frit kan tænke, tro - og tale. Og at man indrømmer andre den samme frihed. OG det bør gælde alle emner.

Hvis jeg skal dele min mening om valgkampen, er min kommentar: Hvilken valgkamp ;-)

Nana Hauge er valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg valgmenigheder og panelist ved kristendom.dk