Det kristne livsideal rimer på afsavn, ydmygelse og kors
Hvert år til påske bliver vi mindet om, at Jesus tav, da han led. Derfor kommer der ingen politisk Jesus-krise, svarende til Muhammed-krisen i nogle muslimske lande, mener lektor, ph.d. Kurt E. Larsen
I de første århundreder efter Jesus levede de fleste kristne som et forfulgt mindretal i Romerriget. Under visse kejsere kunne det koste de kristne livet at bekende sig til Jesus som Herre. De kristne ville ikke dyrke kejseren. Det gjorde dem anderledes, farlige. Deres tro var for mærkelig for et ellers multi-religiøst samfund.
LÆS OGSÅ: De første kristne i Rom
Endnu mere mærkeligt var det, at de kristne som hovedregel ikke havde noget imod ydmygelse og død. Med lovsang gik de kristne til bålet. De døde i hundredvis, mens menighederne voksede desto mere. Martyrernes blod er kirkens udsæd, sagde en kirkefader i 200-tallet.
Den kristne menighed, der stræbte mod Himlen, blev mere og mere udbredt her på jorden. Den menighed, der ikke ønskede sig magt her på jorden, blev i kraft af sin vækst mere og mere indflydelsesrig i verden.
I løbet af 300-tallet blev den kristne tro først lovliggjort af magthaverne, siden ligefrem gjort til monopol i romerriget. Dermed opstod det mærkelige forhold i det kristne Europa, at Jesu efterfølgere begyndte at få ridderkors, hvor Jesus havde fået et kors.
Nærmest ingen grænser for hån mod troen
Jesus blev spottet og til sidst dræbt. I det kristne Europa skulle alle i princippet være kristne, og gudsbespottelse var der dødsstraf for. Således også i Danske Lov af 1683. Man kunne nok gøre grin med katolske præster og paver (hvis man var protestant), men ikke med den kristne tro selv.
Siden oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet har der i Danmark kunnet rettes angreb på den kristne tro. Endnu findes der en blasfemiparagraf, der dog reelt ikke anvendes. Der er derfor nærmest ingen grænser for, hvad der i Danmark kan fremsiges af hån og spot over Gud, Jesus, troen og alt, hvad der tidligere blev kaldet helligt.
LÆS OGSÅ: Martyrer i kristendommen
Komikere kan på offentlige TV-kanaler håne og spotte, og der er få, der stiller spørgsmålstegn ved deres ret dertil. Kristne mennesker er nok bedrøvede over, at andre offentligt polemiserer og ironiserer over det, som er helligt for dem selv.
Der kommer dog ingen politisk Jesus-krise hos os, svarende til Muhammed-krisen i de muslimske lande. Vi kristne ved, at Jesus ikke opstillede som et ideal for hans disciple at blive magtfulde og styrende i denne verden, men tværtimod: At tage vores kors op og følge ham. At vende den anden kind til.
Det har kristne ikke altid gjort i historiens løb, nej, men det var sådan, Jesus selv befalede os at gøre. Hvert år til påske bliver vi mindet om at han tav, da han led. Derfor kommer der ikke nogen Jesus-krise i de kristne lande.
Kurt E. Larsen er lektor, ph.d. ved Menighedsfakultetet og panelist ved kristendom.dk.