Det kristne menneskesyn forsvinder fra folkeskolen

Vi er på vildspor i debatten om tests og eksaminer i folkeskolen. Mennesket er skabt i Guds billede og skal ikke objektgøres og tilpasses samfundsbehovene, mener sognepræst Kaj Bollmann. Foto: Foto: Esben Nielsen

"Det er en kirkelig nødvendighed at tale imod den aktuelle udvikling i skolen og uddannelserne," skriver sognepræst Kaj Bollmann

I Japan er der hvert år mange skolebørn, der begår selvmord, fordi de ikke kan leve op til de umenneskelige præstationskrav, der ligger i det japanske skolesystem. Børnene bliver målt og evalueret konstant og skal op til eksaminer, prøver og tests i en uendelighed.

Der er et godt stykke vej, til vi i Danmark er i samme situation. Men det ser unægtelig ud som om vi bevæger os i den retning, endda med større og større skridt. De succeskriterier, som politikerne styrer i retning af, minder om et rædselsscenario af præstationsfiksering, evalueringshysteri, benhård konkurrence og dyrkelse af den stærke.

Det er ligesom Momos tidstyve
Jo, det er sikkert rigtigt, at der i en periode i folkeskolen har været lidt meget rundkreds og for lidt fagligt indhold i undervisningen. Jo, det er da også rigtigt, at der er et behov for at sikre, at børnene rent faktisk lærer at læse og skrive og få andre basale færdigheder.

Men et succeskriterium, der f.eks. indeholder, at det børnene i dag kan efter 9. klasse, skal de om 10 år kunne efter 8. klasse, det lyder fuldstændig hovedløst. Det minder i betænkelig grad om tidstyvene i historien om Momo (af Michael Ende, red.).

De lokker menneskene til at rationalisere og fjerne al unyttig afslapning, eftertanke, sjov og fest, så de kan sætte den overskydende tid i en tidssparebank, men realiteten er jo, at hverdagene bliver grå og triste, og den tid, der er sparet, forsvinder jo bare. Den kommer der ikke noget ud af for menneskene.

Grundtvig og Kold havde helt andre idealer
Den folkeskole, der gjorde Danmark til et godt land at leve i for de allerfleste mennesker, var en folkeskole, der i sit menneskesyn og pædagogiske grundsyn hvilede på arven fra Grundtvig og Kold. Det var en skole, hvis succeskriterier satte det enkelte menneske, det enkelte barns iboende muligheder i centrum.

Ikke at det altid lykkedes. Man skal ikke male fortiden rosenrød; men de idealer og det menneskesyn, der lå bag, var af en helt anden kvalitet end de aktuelle.

Det menneskesyn, der lurer i den aktuelle udvikling i skolen er det, der ser mennesket som primært arbejdskraft, objekter for indlæring og tests, robotter, som fra 4-5-årsalderen skal styres frem mod den mest effektive indlæring af den mængde viden, der er behov for. Hvis man overhovedet her kan tale om dannelse, så er det en kortsigtet, snæver og centralstyret tilpasning til arbejdsrelevante færdigheder.

Det kristne menneskesyn forsvinder
I 70erne slap skolen endegyldigt forbindelsen til kristendommen som værdi- og dannelsesgrundlag. Der var mange gode grunde til, at skolen blev gjort helt fri af kirkelig indflydelse og styring.

Men man smed barnet ud med badevandet: man smed også det menneskesyn ud, der handler om mennesket som skabt i Guds billede, som en absolut værdi i sig selv, der ikke kan objektgøres og tilpasses til samfundsbehov.

Mange svævede i den vildfarelse, at opgøret med kristendommen var en nødvendighed for at frigøre skolen og menneskene; men i stedet for menneskelig frihed lurer der nu en opfattelse, der reducerer mennesker til objekter, og ikke til en værdi i sig selv.

Kirken skal tale imod udviklingen
Det grundtvigske slagord om menneske først og kristen så understregede, at det er en del af det kristne budskab, at menneskets værdi som skabt i Guds billede er absolut, og at anerkendelsen af den værdi er en grundforudsætning i enhver kristen sammenhæng.

Den totale adskillelse af menneskebilledet fra dets kristne værdikontekst har åbnet dørene på vid gab for en tænkning ikke mindst i uddannelsesdebatten der er uden respekt og agtelse for det enkelte menneske.

Derfor er det faktisk en kirkelig nødvendighed i dag at tale imod den aktuelle udvikling i skolen og uddannelserne. Et er, at forbindelsen til kirken for længst er sluppet. Det kan man endda forstå. Men den pølsefabrik-mentalitet, der får mere og mere plads, er i dyb modstrid med det menneskebillede, der udtrykkes i sætningen om Menneske først og kristen så!

Vend blikket bagud
Forhåbentlig kan udviklingen imødegås, inden vi i Danmark begynder at få stærke udslag af de samme tendenser som i Japan med selvmord, psykiske sammenbrud, præstationsangst og endnu flere drop-outs end i dag. Men det kræver virkelig et opgør med de aktuelle succeskriterier og manglen på menneskesyn i skoledebatten.

Der er behov for en nytænkning, der er så revolutionerende, at den også tør vende blikket bagud og se, hvilke værdier, vi har bygget på i generationer i folkeskolen. Der er selvfølgelig behov for fornyelse men ud fra helt andre succeskriterier end dem, der forfølges i disse år.

Kaj Bollmann er sognepræst i Jyllinge og kommentarskribent ved kristendom.dk.