Bispevalg i Aarhus Stift

"Det sikre valg" blev biskop i Aarhus Stift

Nu er stemmerne talt op. Og ikke overraskende var den største bunke ved det det sikre valg: Henrik Wigh-Poulsen. Hvorfor er han det sikre valg? Der er flere grunde til det, skriver sognepræst Carsten Haugaard-Nielsen. Foto: Scanpix

Valgkampen har ikke budt på diskussioner om gudsbilleder eller helvede. Bispevalget har handlet om ledelsesstil - ikke om teologi, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Menighedsrådene traf det sikre valg. Det bliver Henrik Wigh-Poulsen, der bispevies i Danmarks længste kirke, Aarhus Domkirke, den 6. september 2015.

Valgkampen blev dog ikke den længste valgkamp. Der var kun to kandidater.

”Hvorfor er der ikke flere, der gider være biskop?” har folk spurgt. Valgkampen blev heller ikke den mest opsigtvækkende.

Der var ingen angreb på kandidaternes gudsbilleder, som ved bispevalget i Ribe. Heller ingen fight om helvede og andre teologiske emner som i bispevalgkampen i Viborg. Det har i det hele taget ikke handlet ret meget om teologi og tro. Men mere om ledelsesstil, fornyelse og tradition. Vigtigt nok! Biskoppens ledelsesstil og præger et helt stift! Men alligevel! Det hele spidsede til i nærgående spørgsmål ved valgmøderne og ømskindethed.
 
Nu er stemmerne talt op. Og ikke overraskende var den største bunke ved det det sikre valg: Henrik Wigh-Poulsen.
 
Hvorfor er han det sikre valg? Der er flere grunde til det.
 
Henrik Wigh-Poulsen er det sikre valg, fordi han kan sætte flueben ved alle de kvalifikationer, man med rimelighed kan fordre af en biskop: God teolog? Tjek. Præsteerfaring i land- og bysogne? Tjek. Ledererfaring? Tjek. Evne til kommunikation? Tjek. Sympatisk. Tjek. Det er en på alle måder velkvalificeret biskop, Aarhus får. Til lykke til os og folkekirken.

Han er også det sikre valg, fordi han har en vis tilbageholdenhed over for forandringer. Jo, selvfølgelig skal der forandres, siger han. Men… ”der skal være en god grund til det”.

Han er endelig det sikre valg, fordi han er grundtvigsk. Og rummelig. Der bliver plads omkring ham som biskop. ”Vi skal gide hinanden” som han siger med sit karakteristiske, prægnante ordvalg.

Der er en tendens til, at menighedsrådene vælger de ”sikre” bispekandidater. Måske fordi menighedsråd generelt er sådan. De senest valg i Haderslev, Ribe og Viborg blev således alle besat af dem, der på forhånd var udråbt som favoritter. Velkvalificerede, teologisk runde og rummelige – og samlende i deres stift.

Hvad betyder det for folkekirken? Det betyder, at der plads til folkekirkens mangfoldighed, også fremover! Og til at se fremad, sammen. Det samlende bliver understreget. Det er afgørende og godt!

Men det giver også anledning til nogle spørgsmål: Bliver disse biskopper teologiske fyrtårne, der viser en vej for folkekirken fremad? Tør de nytænke og prøve nyt af? Bliver de nye biskopper åndelige ledere, der viser vejen for kristenheden i vores land de kommende 10-15 år? Vil de være modige og stå fast på, hvad kirken skal – og hvad den ikke skal, fordi den dybest set er Vor Herres?

Det, jeg spørger, er altså: Bliver disse biskopper mere end den samlende figur, de er gået til valg på at være? Tiden vil svare på spørgsmålene.

Foreløbig vil jeg sige den nye biskop af hjertet til lykke. Og ønske Guds hjælpe og velsignelse. Den kan ingen af os undvære, bisp eller ej.

Carsten Haugaard Nielsen, sognepræst, Christianskirken, Aarhus