"Drop planerne om kirkeligt ledelsesorgan"

Jeg så helst, at dette forsøg på at virkeliggøre Grundlovens § 66 opgives. For det vil blive noget rod, mener sognepræst Jens Kvist

"Vil en kirkeforfatning ikke bare skille stat og kirke men tvinge folket ud af kirken? Jeg spørger bare. Og vil også spørge på mandag."

Sådan skriver sognepræst Kathrine Lilleør i sin blog på Berlingske Tidende lørdag den 14. april under overskriften "Folket ud af kirken?"

LÆS OGSÅ: Scener fra en styring af folkekirken

Der er en grund til, at kirken ikke kan enes om en kirkeforfatning
I skrivende stund er vi nået frem til mandag, hvor kirkeministeren har indkaldt til "en bred konference i Landstingssalen på Christiansborg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, som der ifølge kirkeministeren lægges op.

Hvorfor jeg ikke er med? Det er ingen skam at blive væk, når ikke man er inviteret!, som en af mine venners mor ofte sagde. Så kan man bare håbe, at Lilleør holder ord. For der er virkelig grund til at spørge, som hun gør. Hvis det da ikke er for sent.

Det er ingen tvivl om, at Grundlovens fædre i sin tid regnede med, at man på et tidspunkt skulle have en egentlig kirkeforfatning. Det gav man faktisk løfte om i Grundlovens § 66, der siger, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Indtil flere gange er denne paragraf forsøgt ført ud i livet, men det er hver gang blevet ved forsøgene. Og her er det, at jeg ikke begriber, at ingen spørger om, hvordan det nu kan være.

Det kunne jo tænkes, at det fungerede godt nok, som det er nu. Men det er der så mange der mener, det ikke gør. Og for at argumentere for det, taler man så om folkekirkens indre anliggender. Dem skal kirkeministeren ikke blande sig i, hedder det igen og igen.

Planer om et kirkeråd er problematisk
Men hvad er folkekirkens indre anliggender egentlig for en størrelse? Og hvem skal sætte grænser for indre og ydre her? Ja, det kan dårligt blive ministeren eller Folketinget, så er vi jo lige vidt. Kirkerådet da?

Jamen, altså, hvis kirkerådet har ret til at skønne, hvad der har relevans for den kirkelige lære og det kirkelige liv, hvem er det så lige, der skal gå dette råd imod og sige, at det ikke har relevans, efter at stat og kirke er adskilt?

Professor Svend Andersen, der er medlem af bestyrelsen i Selskab for Kirkeret, siger til Kristeligt Dagblad:

"En selvstyrende folkekirke skal have et overordnet organ, som kan tale på folkekirkens vegne på den måde, som jeg mener, at biskopperne kunne gøre det i dag."

Men hvad skal så et selvstyrende organ tale på folkekirkens vegne om? Skal det tale om fosterdiagnostik, genmanipulation og senest vielse af homoseksuelle? Det blev foreslået i en leder i Information den 4. april.

Jamen, hvad skal det organ så sige om disse ting? Som bekendt kunne biskopperne ikke blive enige i spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle skulle have mulighed for at blive viet i folkekirken eller ej. Hvordan i Himlens navn tror man så, at et styrende organ vil kunne opnå fælles fodslag?

Om det så vil lykkes for ministeren at skabe en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, må tiden jo vise.

Jeg så helst, at dette forsøg på at virkeliggøre Grundlovens § 66 led samme skæbne som alle de tidligere forsøg. For det vil blive noget rod. Men jeg er nok for optimistisk.

Jens Kvist
Sognepræst og debattør