Hvordan taler vi med nyreligiøse om reinkarnation?

Sprint Aagaard

Kristendommen er i sin natur det modsatte af ”Salige er de søgende, bare de aldrig finder en absolut sandhed”, som megen aktuel nyreligiøsitet i Danmark i dag har som mantra. Når danske præster vil ”holde en dør åben” til eksempelvis reinkarnation, kan man vel ikke fortænkes i at frygte, at de i grunden har netop dette mantra, skriver undervisningskonsulent Sprint Aagaard Korsholm. Foto: Privatfoto.

Hvor går den hårfine grænse mellem imødekommenhed og forræderi? Så langt, som jeg kan læse Skjerbæks korte indslag, er det noget med at slå den indre alarm fra, når ordet ”reinkarnation” lyder.
Undervisningskonsulent Sprint Aagaard Korsholm

Jeg bliver provokeret, når Ole Skjerbæk i debatten om reinkarnation siger, at vi skal passe på, at vi ikke skræmmer de nyreligiøse bort fra kirken, skriver undervisningskonsulent Sprint Aagaard Korsholm

I den varme debat om reinkarnationstroens eventuelle plads i folkekirkens tro, har Ole Skjerbæk udtalt sig i en artikel i Kristeligt Dagblad. Jeg har i lang tid på mange måder nydt godt af hans arbejde blandt nyreligiøse og har stor tillid til ham. Tillid til, at han står solidt på den kristne tros fundament, samtidig med at han i ordvalg og kommunikationsformer prøver at nå de nyreligiøse og deres verdensforståelse.

Når Ole Skjerbæk nu skriver, at vi skal passe på, at vi ikke i stiv dogmatisme skræmmer de nyreligiøse bort fra kirken, bliver jeg provokeret. Først negativt: vi skal da ikke give køb på solid kristentro eller nedtone dele af den! Reinkarnation er direkte uforenelig med klassisk, original kristendom. Så er Ole Skjerbæk Madsen nu reinkarneret til en nyreligiøs udgave af sig selv? Næppe. Det har jeg stadig for stor tillid til ham til at tro.

Snarere giver han mig en positiv provokation midt i min (korrekte og sunde) stræben efter at fastholde sandheden: Hvordan gør vi det på en måde, så vi kan møde folk, dér, hvor de er? Det giver naturligvis ikke megen mening at møde en nyreligiøs med den tilgang, at ”Først må du blive kristen i hele dit verdensbillede, og derefter kan jeg begynde at fortælle dig om Gud”. Det er alle nok enige om.

Men hvor går den hårfine grænse mellem imødekommenhed og forræderi? Så langt, som jeg kan læse Skjerbæks korte indslag, er det noget med at slå den indre alarm fra, når ordet ”reinkarnation” lyder. At begynde med at spørge ind til vedkommendes forståelse af begrebet. For den er meget ofte slet ikke forenelig med et opslag i et religionshistorisk leksikon. At prøve stille og roligt at forklare det kristne verdensbillede og gå videre ad den vej. Så langt synes jeg, Ole Skjerbæk har rigtig meget ret.

Læs tidligere indlæg af Skjerbæk: Reinkarnation og kirkens opstandelsetro

Men alligevel håber jeg ikke, at han vil støtte en præst, der åbenlyst forkynder, at reinkarnation er foreneligt med kristentro. Det er usandt og absolut skadeligt for den klarhed, troen har brug for. Kristendommen er i sin natur det modsatte af ”Salige er de søgende, bare de aldrig finder en absolut sandhed”, som megen aktuel nyreligiøsitet i Danmark i dag har som mantra. Når danske præster vil ”holde en dør åben” til eksempelvis reinkarnation, kan man vel ikke fortænkes i at frygte, at de i grunden har netop dette mantra?

Gud give os nåde til at opretholde den svære balance: At trutte klart i trompeten, så folk kan høre, hvad kristendom er – og samtidig føre mere lavmælte og åbne samtaler med dem, der gerne vil i kontakt med kristendommen, men endnu ikke har tilsluttet sig dens verdensbillede. 

Sprint Aagard Korsholm er undervisningskonsulent i Indre Mission og panelist ved kristendom.dk.