Fastetid: Vi skal ikke kun vælge maden fra, men også Jesus til

Morten

Morten Voigt Foto: Philippe Lissac / GODONG/picture-alliance / Godong

Askeonsdag, Sct. Ansgar,

Askeonsdag, Sct. Ansgar, Bredgade010306 Foto: Foto: Kristian Djurhuus

Læs Jesu lidelseshistorie op til påske og husk, at fastetid handler om at faste bevidstheden om Gud til, skriver Robert Bladt, der også giver bud på meditationsord til faste-tiden

Fasten kaldes også Den store faste, for kirkeåret rummer to fasteperioder: Advent, forberedelsen til jul, og fastetiden, forberedelsen til påske.

Man siger, at fastetiden op til påske er 40 dage. Fra fastens første dag, onsdag efter fastelavn, til fastens sidste dag, lørdag efter langfredag, er der imidlertid 46 dage. Det skyldes, at de 6 søndage i fasten ikke regnes som fastedage.

40 er et tal, som går igen flere gange i bibelhistorien. Moses ledte det israelitiske folk 40 år i ørkenen uden at spise andet end brød og kød fra himlen, inden folket var parat til at indtage det forjættede land.

Elias vandrede fastende 40 dage gennem ørkenen, til han kom til Guds bjerg Horeb, hvor han blev fornyet i sit kald og sin tjeneste for Herren.

Jesus indledte sin tjeneste med 40 dages faste i ørkenen og blev styrket til at modstå Djævelens fristelser. Fasten spiller altså på dette med forberedelse, og for Guds folk har afsavn af mad i en periode ofte gået forud for en vækst og modning i troen.

LÆS OGSÅ:
Fasten varer 40 dage

Fastens første dag kaldes Askeonsdag. Den har sit navn fra et ritual, som også nogle steder har fundet vej tilbage til de lutherske kirker. Med en finger dyppet i aske tegner præsten korset på kirkegængerens pande, hvorefter han siger: Memento mori! Husk, du er dødelig!

Prædiketeksten til fastelavns søndag efter anden tekstrække (Luk. 18,31-43) slår temaet for fasten an. Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse for disciplene, og dernæst helbreder han en blind mand med ordene: Bliv seende, din tro har frelst dig.

Jeg har brug for at få åbnet mine øjne for, at jeg er dødelig, og at det er mine synder, der skiller mig fra Gud og fra livet. Jeg må meditere over den trospåstand, at Jesus på grund af mit oprør mod Gud måtte gå op til Jerusalem og lide døden i mit sted. Jeg må forberede mig til påskemorgens fest ved at minde mig selv om, at min eneste redning er at klamre mig til Jesus.

LÆS OGSÅ:
Hvad er askeonsdag?

Der er en mængde traditioner at øse af i fastetiden. At afholde sig fra mad enten ved enkelte måltider hver uge eller en eller flere hele dage i løbet af ugen er i nyere tid blevet suppleret med faste fra andre ting. Særligt har jeg lagt mærke til faste fra medier.

Facebook, Twitter, TV, internet og mange andre medier fylder stadigt mere i vores hverdag. I mange tilfælde er der tale om, at vi fylder os med overflødig og ofte direkte underlødig information og underholdning. At faste fra medier i fastetiden er en oplagt mulighed.

Men det er vigtigt ikke kun at faste fra, men også at faste til. Fasten vil skærpe min bevidsthed om mit og verdens behov for Jesu død på korset og opstandelse af graven.

Det er gammel tradition at læse Jesu lidelseshistorie i fastetiden. Der findes både bibellæseplaner og meditationsbøger beregnet til formålet. I salmebogens bageste del er der lige efter alterbogen en sammenskrivning af de fire evangeliers beretninger om Jesu lidelse, død og opstandelse inddelt i 25 afsnit og med en afsluttende takkebøn. Den kan varmt anbefales.

LÆS OGSÅ:
10 råd til 40 dages faste

Fastens til kan også være en faste til bøn, meditation og stilhed. Facebooks 1,1 milliarder brugere er gennemsnitsligt 17 minutter på Facebook hver dag. Tænk hvilken forskel 17 minutter hver dag i fastetiden kunne gøre for mit gudsforhold! Med stilhed og meditation over udvalgte vers fra fastetidens læsninger. Jeg giver her nogle forslag til meditationsord:

Gud Herren spurgte ...: Hvad er det, du har gjort? (1. Mos. 3,13)

I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! (2. Kor. 6,2)

Herren sagde ...: ... Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. (1. Mos. 4,7)

Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jak. 1,14-15)

Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! (Sl. 42,6)

Herre, hjælp mig! (Matt. 15,25)

Jesus sagde ...: ... Alt er muligt for den, der tror. Straks råbte drengens far: Jeg tror, hjælp min vantro! (Mark. 9,23-24)

[Jesus:] Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det! (Luk. 11,28)

[Jesus:] Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden. (Joh. 8,51)

Han ydmygede dig og lod dig sulte ... for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. (5. Mos. 8,3)

Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. (Sl. 145,8)

SE OGSÅ: Stort tema om faste

[Jesus:] Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer. (Joh. 6,27)

[Jesus:] Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. (Joh. 6,35)

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og forfatter til b
øgerne Anno Domini og Anno Gratiae om kirkeårets tekster