Grundtvig bruges for ofte som sproglig slagvare

Med oplysning mente Grundtvig...det forhold, at der blev kastet lys på folks egne erfaringer, så mennesker fik værdighed og myndighed, skriver institutleder Johannes Nørregaard Frandsen.

Grundtvig havde sine digteriske sonder dybt nede i stof af bibelsk, mytologisk, historisk art, og uden kendskab til disse kilder skal moderne mennesker holde ørerne stive. Og det bliver ikke lettere af, at Grundtvig spilede sprogets muligheder ud, skriver institutleder Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: Foto: Arkiv

Det sker ofte, at en politiker udbringer et: Frihed for Loke, såvel som for Thor uden at kende Grundtvigs mening med udsagnet, mener sprogforsker Johannes Nørregaard Frandsen

Kristendom.dk har bedt sprogforsker Johannes Nørregaard Frandsen om at kommentere nogle af de "one-liners", som mange forbinder med Grundtvig og som stadig bliver flittigt brugt.

Forstår vi i dag udtryk som "Menneske først, kristen så" og "Frihed for Loke, såvel som for Thor", på den måde, Grundtvig brugte dem? Læs Johannes Nørregaard Frandsens svar:

Et sted i fortalen til Nordens Mytologi karakteriserer Grundtvig mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Billedet rummer modsætningen mellem evighed og forgængelighed, jordisk og himmelsk, og det trækker på det motiv i 1. Mosebog, hvor Herren skaber mennesket ved at ånde på Adam, der forvandler sig fra ler til liv.

Grundtvig havde sine digteriske sonder dybt nede i stof af bibelsk, mytologisk, historisk art, og uden kendskab til disse kilder skal moderne mennesker holde ørerne stive. Og det bliver ikke lettere af, at Grundtvig spilede sprogets muligheder ud.

I salmerne kan vi finde billeder, der er klare som solen selv: Du skinnende boble på tidernes strøm eller med venner i lys vi tale, men også mere fortænkte formuleringer.

Det levende ord
Lyset spiller en spændende rolle i hele det Grundtvigske værk, for snart er det Guds nåde eller Kristusbarnet, der lyser, snart er det naturens kræfter, der skaber liv. Endelig er lyset ej for de lærde blot. Grundtvigs begreb om oplysning misforstås ofte, for med oplysning mente han ikke viden, der blev formidlet, men det forhold, at der blev kastet lys på folks egne erfaringer, så mennesker fik værdighed og myndighed.

Det var det, de folkelige højskoler skulle besørge gennem samtale, der for Grundtvig stod i modsætning til den sorte skoles stive former. Samtalen skulle føres i det levende ord, altså dels foregå om emner og på det niveau, hvor folks erfaringer var, dels folde sig ud gennem billedrige fortællinger, der rørte hjertet.

Grundtvig introducerede begrebet om folkelighed og folkelig oplysning, som næppe forstås i dets bredde i dag. Med folkelighed mente Grundtvig ikke det populære og letfordøjelige, folkelighed skulle være det, som var lig folket, altså på lige fod med folks liv og erfaringer.

Menneske først, kristen så
Grundtvig kan være klar eller indviklet for det moderne blik. Det gælder også i en række korte sentenser, som stadig lever i folkemunde. Udtrykket Menneske først, kristen så er elegant og rummer en hel teologisk retning samt den dybe visdom, Grundtvig selv kæmpede sig til, at den kristne nåde er i livet selv.

Mennesket er skabt i Guds billede, så livet i udfoldelse kommer først og er indskrevet i Guds nåde, mens det genfødes og fortolkes i det kristne fællesskab.

Frihed for Loke, såvel som for Thor?
Grundtvig bruges for ofte som en slags sproglig slagvare. Det er tit en politiker eller anden meningsdanner springer op og udbringer et: Frihed for Loke, såvel som for Thor. Det kræver viden om nordisk mytologi og respekt for Grundtvigs grundlæggende forestillinger at holde den skåltale.

Grundtvig så fortællingerne og de nordiske myter som en dyb sandhed, der var med til at forme vores folkesjæl, blandt andet ved at skabe en modsætningsfyldt balance i den stadige kamp mellem det gode og det onde, som livet består af.

Friheden for Loke såvel som for Thor betyder derfor ikke det banale, at alle synspunkter kan have ret, men at et sundt samfundsliv kun kan folde sig ud, hvis der er rum til det gode såvel som det onde.

De levendes land
Grundtvigs anskuelser er fascinerende, som når han udspænder fædrelandet over for moders mål. Han så sproget, det levende sprog i brug og udfoldelse i skolen, i sangen, i samtalen og i kirken, som det kvindelige princip, mens fædrelandet henviste til traditionen, historien, og udgjorde det mandlige princip.

Når det levende sprog genoplevede traditionen og historiens døde former, så ville der skabes lys, så derfor var modersmål det rosenbånd, som store og små omslynger, og hjertesprog. Det folkelige og sproget var for Grundtvig steder, ånden kunne opstå og trives, der hvor kulturel erindring og erfaringer fra det levede og levende liv mødtes.

Det sted hedder også de levendes land dels med reference til Det forjættede land, dels med udgangspunkt i Saxos fortælling om Kong Hadding, der ikke ville tro, han var i de dødes rige, men blev belært om eksistensen af det levendes land.

Således er Grundtvigs værk i stadig samtale med forudsætninger i kristendom, kunst, fortælling, historie og dyb kærlighed til det levede liv. Det er godt at erindre sig i et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Johannes Nørregaard Frandsen er leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.