Grundtvig ville have nikket ja til kvindelige præster

Grundtvig inspirerer os til at forstå kristendommen som en historisk religion, der altid er i færd med at blive fortolket og nyformuleret, udtaler Helge Baden Nielsen, næstformand for Grundtvigsk Forum

Hvilken rolle spiller Grundtvig i dag - og hvad vil det sige at være grundtvigsk i dag? Kristendom.dk stiller i denne uge "Tre skarpe" til Helge Baden Nielsen, der er næstformand for Grundtvigsk Forum.

1. Grundtvig bliver ofte nævnt som ophavsmand til udtrykket 'det levende ord'. Men hvad betyder det?

Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge siger Grundtvig i en sang med adresse til skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente, hvor der fortælles, at Gud skaber ved sit ord: Der blive lys!, og der blev lys.

Som Gud skaber ved sit ord, sådan skaber mennesker en verden for hinanden med det, de har at sige, eller ikke har at sige, hinanden.

Det levende ord, det er ordet, der skaber, hvad det nævner. Som når den elskende siger til sin kæreste (som i en fortælling af Karen Blixen): Det bedste, der er sket mig er, at jeg har mødt dig. Det ord eller udsagn udtrykker taknemmelighed og er beregnet på at skabe glæde. Det er ude på at fylde rummet mellem to mennesker med noget en åndelig realitet der kunne kaldes samhørighed.

Det levende ord i for eksempel en prædiken skal altså ikke forveksles med det livlige ord: Præsten der optræder som klovn eller entertainer. Prædikenen som levende ord har i alle tilfælde også sin rod i, at prædikanten selv er bevæget, berørt, beåndet af det budskab, han er sendt i byen med.

2. Hvad ville Grundtvig have sagt ind i den nutidige kirkedebat, f.eks. om Thorkild Grosbøll, kvindelige præster og et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle?

Jeg er ikke i tvivl om, at Grundtvig ville have nikket ja til kvindelige præster. Der er mangfoldige antydninger i den retning i hans skrifter,

Jeg er heller ikke i tvivl om, at han kærligt, men bestemt, ville have mindet Thorkild Grosbøll om den regel for at tale om Gud, der er udsprunget af gudstjenesten, nemlig at vi kristne nødvendigvis må tale om Gud som den treenige: Himlens og Jordens skaber, der har vist os sit ansigt i Jesus fra Nazareth, og som ved sin Helligånd gør ordet til et levende ord for os den dag i dag. Hvis vi gider lytte.

Tanken om treenigheden er et andet udtryk netop for den dynamik, kristendommen er forlenet med.

Hvad Grundtvig ville have sagt til et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle, tør jeg ikke udtale mig alt for skråsikkert om. Han ville afgjort have taget stilling. Og han burde helt afgjort være enig med mig om et klart og utvetydigt ja!

Det er noget besynderligt noget, at vi godt i kirken kan velsigne homoseksuelle såvel som heteroseksuelle. Vi kan bare ikke få juraen med ind i kirken, så vi kan foretage en vielse af begge parter på lige fod. De homoseksuelle skal lægge vejen om ad rådhuset. Det forekommer absurd! Mon ikke Grundtvig ville have nikket også til det?

3. Hvem er de sande arvtagere til Grundtvig i dagens kirkelige landskab?

Dem hører jeg til! Grundtvigs sande arvtagere er de, der ikke læser ham som en facitliste, men som en inspirationskilde til at begribe, at kristendommen er en historisk religion: altid i færd med at blive fortolket og formuleret på ny i skiftende situationer, hvor den påvirkes af og selv påvirker den kultur, den har hjemme i og er en del af. Den venlige vekselvirkning kaldte Grundtvig det. Modet til opbrud og nytænkning er noget afgørende.

Helge Baden Nielsen er sognepræst og næstformand for Grundtvigsk Forum