Gå ind i 2012 med biskop D. G. Monrad

Må Gud bære med og være med os i medgang og modgang og i sorger og glæder i det nye år 2012, skriver biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift. Foto: Peter Kristensen

Biskop Steen Skovsgaard er netop vendt tilbage fra en studieorlov, hvor har studeret sin forgænger, biskop D. G. Monrad. Som en eftertanke ved indgangen til det nye år gengiver han hermed nogle af Monrads tanker om tro, sorg og lidelse

Jeg har netop afsluttet min studieorlov, hvor jeg har haft lejlighed til at studere min navnkundige forgænger biskop D.G. Monrad (1811-1886).

LÆS OGSÅ: For Monrad skulle kristendommen gennemtrænge politikken som en skjult varme

Følgende citater har jeg derfor lyst til at nævne som en eftertanke ved indgangen til det nye år. Monrad skriver:

"Når du vil undersøge kilden til, at så mange et hjem mangler fred og glæde, da vil du ofte finde, at grunden er at søge, ikke i livets store sorger og bekymringer, men i en gnavenhed og vredladenhed, der lader sinde tabe ligevægten over små ubetydeligheder."

Om sorger og ulykker som noget, der følger med livet - og også i livet med Gud - skriver Monrad:

"Men skønt frelserens ord således er et glædesbudskab, så taler han dog om et åg (...) I den modsigelse skjuler sig lidelsens mysterium, smertens store hemmelighed. Vil du være fri for livets tryk, så søg dine egne veje, søg ikke Kristus; det kan måske lykkes dig, som det lykkedes mange, at gøre sjælen så tom, at den ej trykkes af livets tomhed, der er uden for det evige liv."

Endelig har Monrad denne overvejelse - og samtidig forjættelse - om dette at tage korset på sig:

"Men sorgen? Ja, det er ulykken, at menneskene søger, men forgæves, at støde den fra sig. Hvem har sagt dig, at du skulle være i de lykkeliges tal? Hvor står det skrevet, at du ikke skulle høre til jordens kummerfulde børn? Snart kommer sorgen som et slag, der knuser din lykke, snart som en bidende vind, der afsvier dit hjertes glæde, snart er det ikke en enkelt stor begivenhed, men en hær af små-bekymringer, hvoraf vel hver enkelt ikke er svær at overvinde, men som dog ved deres store mængde har magt til at undergrave sjælens tilfredshed. Men hvad enten nu sorger kommer under den ene eller den anden skikkelse, så fly den, hvor du kan, jag den fra dig, hvis du magter det, thi Gud er ej fjende af sine børns velvære, og det er en falsk lære, at han skulle elske de sorrigfulde mere end de glade. Men hvis du hverken kan undgå sorgen eller overvinde den, så har du dog et middel, hvorved du kan blive dens mester. Når du ser din sorg komme, da vend dig ikke fra den, men hils den, og byd den velkommen i Guds navn. Således tager du dit kors og lægger det på dine skuldre, således bliver du Guds korsdrager. Idet du tager imod sorgen i Guds navn, som en Guds tilskikkelse, så giver du Gud æren, så bøjer du dig i ydmyghed under hans uransagelige visdom. Hvis du vil handle så, da giver jeg dig på Guds vegne den forjættelse, at den stund skal oprinde for dig, at du vil takke Gud for den sorg, som han har skikket dig."

Den svenske mystiker, Hjalmar Ekström udtrykker det samme (men på en lidt anden måde) i et brev, hvor han taler om korset i lidelsen:

"Alle kors er lidelser, men ikke al lidelse er kors. En lidelse bliver ikke et kors, førend mennesket tager imod det fra Herrens hånd og sammen med lidelsen også tager imod hans bærende hånd og skulder. For vær opmærksom på dette: Der er ingen anden korsbærer end Herren. Det er Herren-i-os, som skal bære korset. Ingen anden kan det. Derfor er korset en nåde, for hvor korset er, der er Herren selv også nærværende, nemlig som den, der bærer korset. Lidelse er i sig selv ikke kors men hver lidelse kan blive forvandlet til kors."

(min oversættelse af Den fördoldaverkstaden - brev af Hjalmar Ekström)

Må Gud bære med og være med os i medgang og modgang og i sorger og glæder i det nye år 2012.

Glædeligt nytår!

Steen Skovsgaard
Biskop over Lolland-Falster Stift

Når du vil undersøge kilden til, at så mange et hjem mangler fred og glæde, da vil du ofte finde, at grunden er at søge, ikke i livets store sorger og bekymringer, men i en gnavenhed og vredladenhed, der lader sinde tabe ligevægten over små ubetydeligheder, skriver biskop D. G. Monrad Foto: Arkivfoto